Jeg ytrede engang til Bertoïa, at det vilde interessere mig meget at se et anarkistisk hjem — eller familjeliv, om det kaldtes saa, og en søndag morgen reiste vi saa ud til Putaux, hvor han kjendte en landsmand og meningsfælle, der kaldte sig Cova.
Det var en dejlig morgen. Det var saa svalende kjøligt i luften, og opover Champs Elysée stod kastanjerne saa friske og gamle og dryssede sine hvide blomster. Elegante ekvipager og ryttere paa dansende heste drog i tætte strømme nedover, og de fremmede gik der med plaid og Bædecker og maabed og gloed. Oppe ved triumfbuen gik en gendarm og maalte gaden i korte, afpassede militærskridt, og længere oppe stod nogle frugthandlere og skreg ud sine varer. Ude i Putaux strakte de store, blomsterrige haver sig opover højen,
