Side:Blandt anarkister.djvu/23

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Det var i det store, jublende Paris — glædens dejlige by....

— Jeg havde for skik hver kvæld at gaa paa kafé St. Roch. Det var mig en lang, nydelsesrig tur, og saa var denne kafé den eneste, som holdt de skandinaviske aviser, jeg plejede at læse. — Der lærte jeg Oscar Bertoïa at kjende. Han kom for at læse »bourgeois-bladene«, som han kaldte dem.... Et menneske, som kvæld efter kvæld sidder lige over for en til samme tid og læsende de samme blade, maa man tilslut bli opmærksom paa og lidt efter hvert kjendt med.

Jeg tog ham først for en tysker, thi han havde blond moustache og et smukt, krøllet haar, der hverken var sort eller brunt. Øinene var dog det deiligste. De var dybe og blaa