søger og skaber af en skole. Hans ideer er hans livs maal, og han kjæmper for dem med hele sit genis styrke. Han gaar op i dem af hele sin sjæl, og hvad der er imod, er af det onde.
Kropotkin er først i sit element, naar kampen blir stor og omsiggribende. De mange skjærmydsler, de lange, tærende forpostfægtninger er ikke hans — han er lederen af de store sociale bevægelser.
Han er en uforlignelig agitator. Han er begavet med en slagfærdig og skarp veltalenhed, og naar han betræder platformen, beherskes han aldeles af sine rige følelser. Synet af mængden stimulerer ham, han blir forandret, han skjælver af sindsbevægelse, øjnene slaar lyn, hans røst vibrerer, hans tonefald er overbevisningens tonefald, man hører og føler, at hans tale kommer fra hjærtet og gaar til hjærtet. Hans taler gjør et storartet indtryk; han faar publikum i sin magt, gir dem sine følelser, han elektriserer sin tilhørerskare..... Og naar han bleg og skjælvende stormer ned fra platformen, ryster den hele sal af bifaldets stormbølger.
Naar han optræder i private diskussioner, gjør han det altid med stor virkning, og han
