Side:Bjørnstjerne Bjørnson - Artikler og taler 1.djvu/21

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
17


iøjnefaldende og ydre Særegenheder ved den norske Bonde; han, den fødte Psykolog og Menneskeskildrer, opvoxet blandt Bønder, og hvis Far havde været Bonde før han blev Prest, formaaede at trænge indenfor Skallen til selve Kjernen og at gi os sande og gribende Billeder af den norske Bondes indre Liv. —

Til Vederlag for, at Bjørnson saaledes fra første Færd havde dybere og sikrere Fodfæste inden det nationale Milieu, hvorfra han udgik, end Wergeland, var han ogsaa mere bundet ved dette Milieu, havde vanskeligere for at frigjøre sig fra det, saaledes at han kunde leve med i Livet ogsaa udenfor de derved givne Grænser. Han synes paa den første Del af sin Bane baade som Politiker og som Digter at være langt mere exklusiv norsk end Wergeland havde været, langt mere borneret i Hensyn paa sine politiske Interesser og Sympathier. Vi møder i dette Afsnit af hans offentlige Liv intet Sidestykke til den Flakken-om i al Verden og Følen-sig-hjemme under alle Breddegrader, som er saa karakteristisk for Wergeland og maaske allermest i hans Ungdomsarbejder. Men paa samme Tid som Bjørnson fra sit oprindelige nationale Standpunkt havde lang Vej for at naa frem til Wergelands Kosmopolitisme, havde han lettere end Wergeland for at forstaa og tilegne sig, hvad der er berettiget i Skandinavismen. Han havde fra først af mest Øje for det racemæssige, historisk nedarvede ved Nationaliteten, de finere Nuancer, de engang udviklede og fastslaaede Særegenheder, som bevirker, at det for alle Folk fælles Lys brydes forskjelligt hos hvert enkelt, og at hvert Folk, skjønt det har Maal fælles med de andre, alligevel maa arbejde sig frem til dem ad sin særskilte Vej. Men det er just ved at stille sig disse Særegenheder for Øje, at man føres til at erkjende Folkeslægtskabets Betydning. Det racemæssige ved Nationaliteten, — det, som skiller Folkene fra hverandre, saa de maa delta i den almene Fremadskridning hvert paa sin Maade, — er just det, som knytter dem sammen i større og mindre Grupper efter det indbyrdes slægtskabsforhold. Skandinavismen, som for Werge-