Side:Bjørnstjerne Bjørnson - Artikler og taler 1.djvu/10

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
6


distrahere af Livet udenfor, havde siddet i Stilhed og filet og penslet paa de mindste Enkeltheder, indtil Fuldendelsen var opnaaet! Han forstaar, som faa, at skabe livagtige Menneskeskikkelser og har selvfølgelig sin Glæde af denne Skabervirksomhed; men stundom tar Politikeren eller Reformatoren i ham Magten fra Digteren og Kunstneren, saa han gir sine digtede Personer et eller andet praktisk-politisk Ærinde, hvorved de falder ud af sin Rolle, eller saa at Harmonien i Digterværket blir forstyrret derved, at Digteren pludselig stikker Hodet frem og holder en Forelæsning over et eller andet politisk eller pædagogisk Emne. Og, naar der saa spørges, om Bjørnsons politiske Virksomhed har bragt et Udbytte, som nogenledes kunde veje op den Skade, den har voldt ved at hindre Udfoldelsen af hans kunstneriske Evne, skulde det synes, efter de Opfatninger, som hidtil er kommet sterkest og hyppigst tilorde, at Svaret maatte bli afgjort benegtende. Mens Højrepartiet bare har havt Haansord tilovers for denne Virksomhed, har man inden Venstre langtfra været enig om at tilkjende den nogen væsentlig Betydning. Det har været noksaa sedvanligt, at Bjørnson’s politiske Meningsfæller har fundet ham at være en ubekvem eller ubehændig Medarbejder, at de har omtalt hans Deltagelse i Partikampen med et overlegent Smil, som et Slags Krigsmusik, eller at de har klaget over hans Ustøhed, hans Indiskretion, hans Tilbøjelighed til at la sig rive med af vexlende Stemninger o. s. v.

Nuja! — han har vist ofte syndet, været uforsigtig, altfor voldsom og paagaaende, blandet sig ind i Sager, som han helst havde burdet la ligge. Men det vil nok bli erkjendt, — det holder, som vi af adskillige Tegn kan se, allerede paa at bli erkjendt, — at han, trods sine Feilgreb, trods det, at han saa ofte har gaaet sine egne Veje og kollideret med sine Forbundsfæller, alligevel har været den, som mere end nogen anden har samlet og holdt sammen alle Folkets fremadstræbende Elementer til et stort, liberalt og nationalt Parti, — at han fremfor nogen anden har nærmet sig til at være den «ukronede