Side:Bjørnstjerne Bjørnson - Artikler og taler 1.djvu/11

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
7


Konge», som Nationens Livsinstinkter har søgt under Kampen for indre og ydre Selvstændighed. Det vil bli erkjendt, at naar hans Deltagelse i det offentlige Liv saa ofte i de professionelle Politikeres Øjne har kunnet synes at falde udenfor Sammenhængen eller bryde paa Sammenhængen i dette Liv, saa har en Hovedgrund hertil været, at han har havt sine Udgangspunkter højere oppe eller dybere inde og lagt sine Maal længere frem, end de har gjort. Det vil, med andre Ord, vise sig mere og mere tydeligt, jo længere vi kommer bort fra denne Tid og jo friere Overblik vi derved faar over den, at i adskillige Tilfælde, da det har seet ud, som om han brød ud af de Kjæmpendes Rækker og førte Krigen for sin egen personlige Regning, har det virkelige Forhold været, at han repræsenterede en dybere, videre rækkende Sammenhæng end den, hvorpaa Almenhedens Opmærksomhed var henvendt. Det vil bli erkjendt, at det gjelder fuldt saa meget om Bjørnson, som om Wergeland, at hans Politisering og Agitering har været saa naturlige og nødvendige Udslag af hans Væsen og Begavelse, at der, saa langt fra at være Grund til at tro, at han vilde ha blevet en større Kunstner, om han havde været nødt til at stænge sig inde med sin Kunst, heller er Grund til at tro det modsatte. Det vil bli erkjendt, at Politikeren og Digteren i ham har været, ikke saameget Rivaler, som snarere Forbundsfæller og Medarbejdere, — at han har været saameget bedre Politiker, fordi han tillige har været Digter, og saameget bedre Digter, fordi han tillige har været Politiker.

Chr. Collin har i sin ypperlige Artikel om Bjørnson i Salmonsens Konversationsleksikon paavist, hvorledes Digteren og Politikeren i Bjørnson gjensidig har styrket og støttet hinanden, hvorledes han har søgt og fundet Revanche i sin Digtning for de Nederlag, han har kunnet lide i sin Politik, — hvorledes hans Digtning aldrig har været lysere og frejdigere end just i de Tider, da Strømmen gik stridest mod ham i den politiske Diskussion, — hvorledes Digteren og Politikeren vel stundom synes at afløse hinanden, saa at snart den ene,