her ligger begravet med ham! Med Sorg føler vi det alle. Men førend jeg siger mere om det, maa jeg gjøre et Forbehold. Mængden beundrer bestandig Mulighederne mere end det vi har. Det viser, at vi har en lang Rejse at gjøre, en stor Udvikling at gjennemgaa. Men det viser maaske ogsaa, at de Fleste har lettere for at strømme med i en ørkesløs Længsel mod det, vi endnu ikke har, end at sætte sig helt ind i det, vi har. Det siste kræver Dannelse, kræver Ærbødighed ud av Forstaaelse. Jo yngre og færskere et Samfund er, jo lettere har det for at fare forbi vor virkelige Ejendom i Sværmen for det Ukjendte. Kanske er der ogsaa allerede blant dem en Del Trætte, som er misnøjd med alt og foretrækker at længes efter det Umulige.
Dette for at give den fulde, den ærlige Hyldning til alt det musikalsk Store, som imidlertid er skapt iblant, førend vi taler om de Muligheder, som sank i Graven med Rikard Nordraak, fire og tyve Aar gammel. Vi har for en stor Del faat Vederlaget, vi tar Hatten av for det og for dem, som har givet os det. De var tildels paavirket av ham, der lagdes ned her.
