Men naar jeg har gjort det Forbehold, saa
vender jeg tilbage til alt, som utvivlsomt
blev begravet med ham. Hvorfor tror jeg
saa stort om det? Fordi jeg stod ham saa
nær — kanske nærmere end nogen
Nulevende. Skjæbnen har jo villet, at vi, som
begyndte at arbejde sammen, vi skulde skilles.
Han faldt tilside fra Toget, og jeg maatte
videre. Det varet længe, før jeg kunde
forstaa, at jeg virkelig var bleven alene. Siden
dengang har jeg mødt mange av de Største
i hvert Slægtled; men Mage til Begavelse i
en ung Mand har jeg aldrig mødt. At være
sammen med ham var en Fest fra først til
sidst. Han vidste det selv. Som alle unge
Højtbegavede stundet han efter en Tilhører.
Fant han ham, saa blev han der, han var,
om han ti Ganger havde lovet at være paa
et andet Sted. Han kunde komme ind og
begynde: „Jeg har bare to Minutter“, og saa
blev han fire Timer. De, som holder aabent
Festbord, beregner hverken Tid eller Udgifter.
Jeg vil gi et lidet Bevis paa Arten av hans Underholdning. Han var her i Berlin; jeg skulde bo nogle Dager hos ham paa Gjen-
