Hopp til innhold

Side:Bjørnson - Sigurd Slembe.djvu/7

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Første optrin.

Et lidet familiekapel i Stavanger kirke, inviet St. Olav. Til højre er altaret, men ses ikke. En kort bænk står til venstre. Ved siden af den en gitterdør, eneste ingang.

Sigurd
(kommer in, kaster sin hue på gulvet og sig selv på knæ for altaret).

Nu skal du høre, hellig Olav!
Idag vant jeg på Bejntejn! Bejntejn var
den stærkeste i landet. Nu er jeg!
Nu kan jeg gå fra Lindesnæs helt op
til Bjarm’lands-sneen uden at behøve
at løfte hatten eller gå af vejen.
Der, hvor jeg er, får ingen lov at slås,
at holde støj, at true eller banne, —
fred overalt! Og den, som lider uret,
han skal få ret, så lovene må synge.
Og har en stor før banket op en små,
så skal den små få banke op den store.
Nu kan jeg gå og give råd på tinge.
Nu kan jeg gå til kongens bord og sætte
mig næst ham selv og sige: her er jeg!