Side:Bjørnson - Samlede værker mindeutgave vol 1.djvu/51

Ret når hans hustru spillet ham in,
in mellem duftende birke]
In mellem blomsterne, længere in,
in under granskogens kirke!

Døttre sig nærmet, en for en,
svalte hans hete panne,
viftet ham luften uskylls-ren,
nævnte det barnesanne.

Snart var han midt i den livligste leg
alt mellem farver og toner, —
skyerne gled, og på himmelen steg
tindrende millioner.

Men som kornmo i en dunkel,
stille, drømfull høstkvælls hvile
skræmmer tankerne mot uvejr...
eller som et slag i båten,
når den glider som i søvne
in imellem høje fjælle
i en rolig, luft-let vårnat —
kun et enkelt sagte slag, og
ekko tåger det og jager
ifra fjællvægg og til fjællvægg,
trosten vågner, årren skriker,
dyret rejser sig og lytter,
Stener triller, alt er oppe,
hunder varsler, bjæller skingrer,
og al dagens strid er kommen —:
sådan kunde en erindring,
fallen dunbløtt midt i leken,
vække tankens alle skarer!

 Og så jog det gjænnem værden,
og så brant det i hans indre, —
men det blev til lys for andre!

 Racers utspring, ords forgrening,
navnes herkomst, loves slægtskap,
småt og stort i like smærte,
like hast og tvil mot målet. —
Der hvor andre kun så stener,
så han glittre, så han funke,