Side:Bjørnson - Engifte og mangegifte.djvu/38

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er godkjent


Men samtidig er så mange (og navnlig i Norden) meget strenge mod dem, som bukker under! Jeg forklarer denne modsigelse deraf, at der er noget, som trods vor overtrædelse holder os på fremgangslinjen, ja gjør os ubillige i vor iver for at andre ikke skal komme udenfor. Det være hermed som det vil, — vi må forstå, at skal vi være hjælpende og ikke alene dømmende, så må vi ikke skræmme. Navnlig når barn kommer til og barnet elskes, må dette få læge sin mors brøde; vor kjærlighed til slægten tilsiger det. Selv de værste forgåelser kan tas for sygdom og stå til at helbrede. I Frankrig findes allerede en række sygehjem for nervesvækkede, d. e. mennesker ødelagte af drik, morfin, opium, hor; mange gjennemgår der med held kure, som for nogle år tilbage vilde synes undere. De værste, de, som har bragt sig selv på dødens rand, kan ofte komme ud igjen karske på helse og vilje. Selv efter tilbagefald gjøres det om igjen både én og to gange. Her er vi inde på noget, som efterhånden vil vinde fast metode, og da vil snart også hos os slige hjem rejse sig i landets forskjellige dele, og om ikke før, så kanske da vil nogen og hver få øjnene op for, at her står vi foran en sygdom, arvet eller pådraget, som kræver hjælp.

I sammenhæng hermed vil jeg fortælle dem, som har ført sit kjønsliv på afveje, at der findes råd for det, selv for de værste. Betro jer bare til nogen; allerede i at søge fortrolighed ligger hjælp; men da vil I få bedre mod til også at gå til en