Denne siden er korrekturlest
115
ennu nærmere, det tok i døren og de slapp hinannen! Det var moderen, som kom med lys: „I sitter nokk forlenge i mørket“ sagde hun og satte staken på bordet. Men hverken Eli eller han tålte lyset; hun vendte sig mot puten, han holdt for øjnene. „Å ja; det gør litt ondt i førstningen,“ sagde moderen, „men det plejer at gå over.“
Arne lette nede på gulvet efter noget, som han ikke havde mist, og så gikk han.
Dagen efter hørte han, at Eli vilde komme ned litt efter middag. Han samlede sitt verktøj, og sagde farvel. Da hun kom ned, var han gått.
8*
