529 her Niels icke haffuer hans eller hans foreldris kalde breff, da ville hand icke kiende hannem for sin sogneprest Da meente bispen att effterdj der vaar ingen tilstede idag aff Mo1landsogn, som kunde vide noget der aff huorledis thet haffde sig ther medt, kunde mand “ intet giøre der ved, vden att der skal tagis steffning. Samme thid gaff her Søffren klaugelige tilkiende att her Niels er hannem schyllig baade kier kornn och offerpenning, och hand bekommer intett deraff. Da sagde bispen her Niels till att hand skulle fornøye hannom, huad hand er hannem skyllig medt dett første. Strax der effter som maaltid vaar giort laugit bispenn sig til veye att fare till Myckleby saa bød hand Viucentz gode nætter, saa och her Jens paa Tiørn och her Anders Nielsøn. Siden droge wi fra Tegncby der klocken kunde være ved 2. slett efftermiddag och fuldes met bispen her Pederi Myckleby, her Niels y Tegneby och her Find Siuerdsønn. 0c fore wi først i øster oc i sødoust til Alefosbro, V, parten all Zj, fiering, siden i sudoust hen ved V, fiering til Staël kirckel annex til Tegneby, liggendis paa den høyre hand lZ, pilskud fra veyen, siden droge wi derfra i øster oci nordoust til en gaard heder Vrælen liggendis paa den høyre haand, mitt imellum Tegneby oc Myckleby, siden derfra i nordoust offuer nogle field om nogle myrer til Myckleby prestegaardt did komme wi imod 5. slæt om afftenen. Och er der imellum Tegneby och Myckleby 1 mill. Her Peders quinde heder Ingierd Christensdaatter. Samme dag den 10. Augusti effteratt bispen vaar kommen til Myckleby och haffde giort afftensmaaltidt paa kammerit alene, . kom til Myckleby her Niels y Øyesmaall, oc bleff der om natten saa oc her Niels i Tegneby. Samme dag den 10. Augusti smucht klart vær sønden vind. )+ Then XI. Augusti visiterit [bispen] Myckleby kircke, oc trac– terit den text Rom. 13. Huer mand skal vere øffrighed vnderdanig. Mgcnc- 1. De causis cur magistratus institutus est. kiå’;e. 2. De fructu magistratus. Siden effter predicken haffde bispenn sin formaning til almuen ther sammestedtz om Gudtz ords flittige tilhørelse. Och andett mere saadant som hand pleier att formane dem om. Siden holt hand sin examinatZ medt børnene saa oc met de gamle. I Smlgn. ovenfor, s. 204. V s4 i
