Som sædvanligt, var der til hyldingen paa den saakaldte Hovedtange nedenfor Akershus Slot opført en stor, med rødt tøi betrukken forhøining. Midt paa denne var kongens throne anbragt. Derhos var der paa nordsiden opført en anden tribune, hvorfra kvinderne kunde se hyldingen. Kongen red, omgiven af et talrigt følge, ned fra slottet til Hovedtangen. Alle de norske biskoper havde indfundet sig, Hans Mogenssøn fra Throndhjem, Anders Foss fra Bergen, Jørgen Erikssøn fra Stavanger og Jens Nilssøn fra Oslo. Ogsaa den høit bedagede Frants Berg havde givet møde ved hyldingen.[1]
Nils Kaas holdt en tale, hvorefter han forelæste formularen for den ed, som aflagdes af alle tilstedeværende, først af adelen, saa af lagmændene, geistligheden, borgerskabet og sidst af bønderne, mellem hvilke Thelemarkingerne, der mødte med buer og pile, særlig fremhæves.[2] Ved hyldingen var der ogsaa nogle russiske gesandter tilstede, der bl. a. skulde aftale et nyt grænsemøde. Efterat den høitidelige handling var afsluttet, blev hyldingstribunen given til pris for folket, som rev den ned og plyndrede den for
- ↑ Hyldingen beskrives udførlig i Halvardi Gunarii Aerostichis, trykt i Rostock 1606 og paa ny udgiven af A. E. Eriksen (Kristiania 1870). Anders Foss nævnes i dette digt mellem de tilstedeværende. Sandsynligvis er han kommen i kongens følge fra Danmark, hvor han 24de Mai var paa Uranienborg hos sin ven Tyge Brahe. Smlgn. Tyge Brahes meteorologiske dagbog, s. 178. Af denne dagbog sees, at Anders Foss oftere har aflagt saadanne besøg paa Uranienborg. 8de Mai 1592 var hans hustru der med to døtre (s. 195). Selv var han paa Uranienborg 25 Juni–14 Juli 1595 (s. 236 flg.) og kom igjen 8 Septbr. (s. 239). 12te Mai 1596 kom han paa ny til Tyge Brahe med kone og datter et licentiato quodam medico Henrico nomine (s. 249). Ligeledes var han der i Juli og August samme aar (s. 253). Smlgn. Dr. H. Rørdam, Monumenta historie Danicæ, II, s. 552 og 556.
- ↑ Halvard Gunnarssøns skildring af disse „Tylemarchici“ har stor interesse som et af de yderst faa bidrag, vi have til kundskaben om livet i de norske bygder i det 16de aarhundrede. Han skildrer deres udseende og klædedragt, omtaler deres tidligere vildskab, men siger, at denne nu var afløst af omgjængelighed og gjæstfrihed; det nævnes ogsaa, at Thelemarkingerne havde udmærket sig under den nordiske Syvaarskrig, hvorom der ellers ikke haves nogen efterretning fra andre kilder. Den hele skildring synes at være naturtro og at skrive sig fra to mand, der personlig har havt anledning til at lære Thelemarkens befolkning at kjende i deres hjem. Maaske har Halvard Gunnarssøn fulgt Jens Nilssøn paa en af hans visitatsreiser til denne landsdel. I ethvert fald danner den del af Aerostichis, i hvilken Thelemarkingerne omtales, et værdifuldt tillæg til de oplysninger, som Jens Nilssøn selv meddeler i Elegidion, og hvoraf der i det følgende vil blive trykt et uddrag.
