mindelig diskurs. Og der bispen paa det allerydmygeligste takkede H. Maj. for hans kongelige liberalitet imod hannem, svarede H. Maj. det at være en ringe foræring; derefter drak H. Maj. bispen til med et kredens fuld af vin, og der han havde ladet iskjænke paa ny, tog H. Maj. selv kredensen og antvordede bispen det. Det Guilielmus berettede, H. Maj. aldrig at have gjort ved nogen.“
Dette var kong Jakobs afskedsgave til Jens Nilssøn. Tre dage senere forlod det kongelige brudepar Oslo og drog overland til Danmark, hvorfra de i det paafølgende foraar kom til Skotland. Af hvad der berettes om den maade, hvorpaa den skotske konge, der selv var en efter tidens forhold lærd mand, behandlede Jens Nilssøn, viser det sig, at han har udmærket ham og sat pris paa at have truffet en mand af hans lærdom. I den gamle beretning, hvoraf der ovenfor er anført flere brudstykker, lægges der øiensynlig megen vægt paa Jens Nilssøns personlighed; han er en af dem, som i den træde mest frem. Saafremt beretningen, som det er antaget, har den unge dronnings hofprædikant, Andreas Serringius, til sin forfatter, er det jo noksaa rimeligt, at han med særlig omhu har dvælet ved alt, som angik bispen, og navnlig naar han saa, at denne behandledes med udmærkelse af kongeparret.
Efter kong Jakobs og dronning Annas afreise blev det atter stille i Oslo, indtil der om vaaren 1591 kom et nyt fyrsteligt besøg, der bragte liv og afveksling. Denne gang var det den unge kong Kristian IV., som for første gang i sin regjeringstid besøgte Norge for at modtage stændernes hylding. Kongen, der ledsagedes af kansleren, Nils Kaas, og to andre rigsraader, Peder Munk og Kristofer Valkendorf, reiste 25de Mai fra Kjøbenhavn[1] og var i god tid paa Akershus, til at hyldingen kunde foregaa paa den allerede i begyndelsen af aaret fastsatte dag, 8de Juni.[2]
- ↑ I Tyge Brahes meteorologiske dagbog, s. 178, heder det under 25de Mai 1591: Naves regis Hafnia solutæ Helsingoram Norvegiam versus venerunt vesperi, og under 26de Mai: Naves regiæ stationem apud Helsingoram relinquentes cum principe Ch. Norvegiam versus perrexerunt. Den tidligere almindelige angivelse, hvorefter kongen skulde være kommen til Norge den 25de, støtter sig til et sted hos N. Slange, s. 47, men kan efter dette ikke være rigtig; den 25de nævnes hos Kr. Erslev, Rigsraadets og stændermødernes historie, s. 44.
- ↑ Kr. Erslev, anf. st. – Kongen maa allerede være kommen til Akershus senest 5te Juni Norsk historisk tidsskrift, III, s. 504.
