aadde som er danit oc skicket lige som it hierte, saa ligger oc gieldet lige som it hierte vd met fielden, och haffuer der aff sit naffn, och kallis Hiertdall. Siden løber samme aa i østen oc ost sudost 1 fiering vdj it lidet vand heder Hiersiø. Huor om findis ydermere her strax effter vdj bogenn.
Annexer til Hierdall ere 3[1]. Den første heder Seudelandz kircke ligger fra hoffuit kircken som kallis Holms kircke i ost sudoust 2 mill. Der giøris tienniste vndertiden huer anden Søndag oc vndertiden huer tredie Søndag.
Den 2. annex heder Grandzherrit men kircken Landtzvercks kircke, haffuer sit naffn all en ødegaard, som haffuer verit gammell prestegaard. Men sognit haffuer sit naffn aff en gaard ligger sønden for kircken 4 pilskud heder Grandaass. Och ligger samme annex i nordoust fra Seudeland 1 mil oc 1 fiering, men fra hoffuit kircken 3 mil och 1 fiering i nordoust, der giøris tienneste vndertiden huer fierde Søndag och vndertiden huer femte Søndag efter leiligheden.
Den 3. annex heder Tudall ligger i nordnordoust fra hoffuit kircken 3 mil och 1 fiering, der giøris tienniste vndertiden huer femte vndertiden huer siette Søndag effter som verit er till.
Tind ligger fra Hierdall i nordnordoust 7 mijll.
Vennie ligger fra Hierdall i vester 5½ mill.
Samme dag den 21. Julij formiddag Constitut. aërea.klart vær siden vndertiden klart oc vndertiden schyett dog regnit det icke, norduest vind.
Her Nielssis quinde vdj Hierdall heder Her Nielssis quindis naffn.Anne de haffue 2 børn en dreng heder Claus och en pige heder Karin er voxen.
♂ Then 22. Julij Bispen visiterer Hierdals kircke.visiterit bispenn hoffuit kircken vdj Hiertdall som kallis Holms kircke oc er en trækircke, der er smucke stoler oc predickestoll och nyt lofft nedre vdj kircken.
Samme tid [hørde] bispen her Niels Olssen sogneprest i Hiærdall hans predicken, och tracterit hand it euangelium om Maria Magdalena Luc. 7. huorledis at Christus vaar indbøden aff en Phariseer til bords, oc der kom en synderinde til hannem. Tres habuit locos.
1. De pænitentia. 2. De iustificatione. 3. De causis pænitentiæ.
Siden haffde bispen sin formaning till almuen der sammestedtz efftersom hand er von at giøre. Dernest examinerit oc
- ↑ Smlgn. s. 16.
