ckeberg i norduest 1 mijll fra hoffuit kircken. Der giøris tienniste huer tredie Søndag. Den 2. annex kallis Roeli ligger fra hoffuit kircken i vester 1 mijll. Der giøris tienniste huer fierde Søndag.
Den 3. annex heder Nissedals kircke ligger fra hoffuit kircken 3 mijll i suduest, men fra Roeli i synder 1 mill. Vdj denne annex giøris tienniste huer femte Søndag.
Den 4. annex heder Tredungs kircke ligger fra hoffuit kircken i suduest 5. mijll. Der giøris tienniste huer 6. Søndag[1].
Huidesiø kircke er en stenkircke och haffuer verit saa gaat som nedfalden paa den søndre side, men nu er thet opmurit, och de haffuer begynt at ferde[2] tagit. Men inden til haffuer den god hielp behoff, baade met stoler och andet.
Samme dag den 18. Julij formiddag Constitut. aërea.klart solskien, men efftermiddag skyet, och midafften begynte det at regne och regnit al afftenen. Sønden vind.
♄ Then 19. Julij visiterit bispen Huidesiø kircke, och hørde hand her Christiern Olssen sogneprest i Huidesiø, hans predicken. Och tracterit hand euangelium dominicale som falt i nest forgangen Søndag.
Siden effter predicken examinerit det vnge folch saa oc en part aff dett gamle folck vdj theris christelige børnelerdom.
Der effter haffde hand sin formaning til almuen ther sammestedtz om Gudtz ords hørelsse oc andet mere saadant som hand er von att giøre. Och vaar der samme tid nogle flere aff almuen tilstede end som thet pleier naar der visiteris, dog vaar der saare mange borte aff gieldet, synderlige vnge folck och quindfolck.
Der alting vaar nu at ende gick bispen frem i prestegaarden, som er nu vel forbedrit baade met huse och andet som ther hør til, och giorde maaltid hoss her Christiern. Samme tid kom der til her Christiern den gode mand Peder Iffuersens tienner Hans Fod, som nu achter sig til Norlanden[3] til Bergen, och vaar der til giest[4]. Samme tid vaar der en stor hob aff her Christierns sognebønder, baade leensmendernu[5] och andre til giest.
- ↑ Smlgn. ovenfor, s. 16.
- ↑ ɔ: sætte istand, gjøre færdig.
- ↑ Nordlandet er her det samme som Vestlandet. Endnu længe efter denne tid henregnedes det vestenfjeldske Norge til det nordenfjeldske. Hans Fod maa have lagt veien fra Fritsø til Bergem over Vinje, Røldal og Hardanger.
- ↑ Smlgn. s. 79, note 2.
- ↑ Der har altsaa i dette store prestegjæld været flere lensmænd.
