Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/576

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
368


bispen sit folck fra fore i prestegaarden, och drog saa met her Peder och sin dreng Oluff Børgerssen i synder til en aa strax synden for prestegaarden, oc ville faret der offuer til en bondegaard effterdj her Hans icke møtte hannem nogen steds, men ther vaar ingen bro offuer, och elffuen vaar stor, saa at hand icke kunde komme ther offuen. Saa vende hand tilbage til prestegaarden. Da kom her Hans och møtte hannem ved gaarden. Saa talet bispen til hannem huorfor hand icke møtte hannem paa veyen som andre prestemend pleier at giøre. Dereffter steg hand aff hesten och gick op paa thet kammer som hand schulle være. Och der wi komme til prestegaarden som kallis Atraa vaar klocken hen ved 5. slet.

Imellum Fra Rollag oc til Tind 5. store mijll.Rollaug och Tind ere 5. store mijll saare slem och farlig vey. Och er fieldene offuer, bøgdene imellum 3. mijll.

Samme afften giorde bispen maaltid paa kammeret alene.

Samme dag den 10. Julij Constitut. aërea.smucht klart solskien stille vær.

Strax østen for prestegaarden staar kirckenn it stennskast er en liden trekircke.

Till Tindzdall ere 3. annexer.[1] Den første heder Hoffuin kircke ligger i øster noget till nord 3. mijll hoffuit kircken.

Den anden heder Meels kircke ligger fra hoffuit kircken i sødoust 1 mijll och 1 fiering.

Den tredie heder Dalls kircke ligger fra hoffuit kircken hen ved 2 mijll i synder.

I nord 4 mijll fra prestegaarden ligger it vand heder Maar, paa it field heder Vijd[2] som ere 16. mijll offuer hvilcket mand far til Nordlandt.[3] Dette vand er 2 mijll langt strecker sig i synder och nord, 1 fiering bredt, der aff rinder den aa More i sødoust, vdj Tindsiø 2 pilskud norden for siøboen vdj den vestre ende aff Tindsiø ved den nordre side.

Strax sønden for prestegaarden rinder en elff kallis Giøst, kommer aff it vand beder Giøstis vand, liggendis i vester fra prestegaarden 3 mijll, det er 1 mijll langt, strecker sig i synder och nord 1 fiering bred, der aff den østre side, rinder forschrne aa, hen i øster til prestegaarden, der lige i synder fra, kommer

  1. Smlgn. s. 16.
  2. Navnet „Vidden“ har altsaa ogsaa paa denne tid været benyttet om det store fjeldparti mellem Thelemarken, Numedalen, Hallingdalen og Hardanger.
  3. Efter den endnu almindelige talebrug det samme som Vestlandet.