Siden fore wi fra denne setter i suduest offuer Tindsfield, som er slet ingen skoug paa, der voxer och søde. Och fore wi først der offuer ½ mijll. Siden vd for samme field en saare lang backe ned til bygden imod Tindsiø ½ mijl i suduest saare slem vey och farlig. Saa komme wi til en gaard heder Backe liggendis ret hoss veyen paa den høyre haand.[1]
Saa therfra i sønder 2 pilskud til Rud paa den høyre haand, saa therfra 2 pilskud til Tindsiø om en gaard heder Siøtued paa den venstre haand strax hoss vandet.[2] Der wi komme ned till Tindsiø da vaar her Hans icke kommen der met baadt, men wi finge en liden baad aff bønderne ther hoss. Der steg bispen ind och her Peder i Rollaug och bispens dreng Oluff Byrgerssen, och droge saa vestsuduest offuer Tindsiø ½ mijll thill en siøbo hør presten till vdj Tind. Men de andre bispens folck Rasmus och Christiern, fore till lands med Asser schriffuer som fuldes met oss fra Rollaug, och de møtte oss ved denne forne siøbo, och de vaare ned drucknet vdj en stor aa kallis Moren, som løber i Tindsiø strax norden for siøboen 3 eller 4 pilskud, vdj en faass, offuer huilcken ingen er nogen [tidt?] kommen offuer thj den er saare dyb och strj, saa at hesterne suømidt ther offuer met dem, och en bonde dreng som vaare met dem viste dem ther offuer och red fore i lige stor fare[3].
Men der wi komme til forne siøbo, vaar her Hans icke end da kommen, wanseet at bispens karll Niels Lauritzen vaar da kommen til hannem for oss met tøigit.
Saa fore wi fra siøboen i norduest och i vester 1 fiering offuer en mo, till Tinds kircke som kallis Atraa kircke. Der sende
- ↑ Fra Skyrvas dalføre, der hører til Tinn og er sæterdal for dette prestegjæld, gaar det temmelig brat op paa en ny fjeldryg, der kun paa det øverste stykke er skovbar. Forholdene i denne henseende synes nu at være de samme som i det 16de aarhnndrede. Høiden kaldes i optegnelserne Tinnsfjeld, paa amtskartet Rusfjeld. Derfra bærer det brat nedover til Tessungdalens nederste gaarde, mellem hvilke den her omtalte gaard Bakken er.
- ↑ Gaardene Rui og Sjøthveit.
- ↑ Maaren kommer fra det store Maarvand inde paa fjeldvidderne. Smlgn. s. 368 note 4.
