2l5 berg kallis Skaaleberg, huor der er it stort hul ind i fieldet, der siges at schulle haffue sidet en jeremit, och ligger samme berg paa den venstre haand som vvi lagde ind ved Draxmarcks kloster liggendis ivester derfra och haffde wi det paa den venstre haand der wi schulle drage til prestegaarden. 0ch der wi komme i land vaar her Peder i DraxmarckË iche kommen, men ellers komme der nogle skiusheste, saa droge wi igiennem en gaard heder Closter,9 saa therfra i nord och møtte her Peder paa veyen strax norden for denne gaard, saa droge wi til prestegaarden i nord 8. pilskud fra denne gaard Kloster. 0ch komme wi til her Peder i Drax- marck halffgangen 12. 0ch heder prestegaarden Øretorp.9 0ch er imellum Draxmarch och Myckleby kircke 1V, mijl1, baade til lands och vands. Siden lod bispenn kalle her Peder i Myckleby ind til sig paa kammeret och talede met hannem, och formante hannem at hand schulle skiche sig vel imod sin quinde. Samme tid talede her Peder met bispen om en, heder Oluff, som boer der i Mychleby, oc haffuer belagt sig met en quinde heder Ingier, och er saa kommen til her Peder och begieret at hand ville giffue dem tilsammen, huilcket her Peder sagde sig iche at ville giøre effterdj hand haffuer hørt at den samme Oluff haffuer sin echte quinde vdj Berg sogn ved naffn Birgitte. Siden gaff bispen her Peder forloff at drage hiem, saa drog her Peder hiem imod afftenen. Samme dag den 11. Aprilis smucht klart solskien nordost CɔmäW. vind, bleste stifft. “ “Ö“Y““– 9 Thenn 12. Aprilis visiterit bispenn Draxmarcks kircke som “ er en liden træ kirche staaendes strax hoss Closteret,“ och hørde her Peder Anchermands predicken och tracterit hand epistolam dominica1em sist forleden ]. Ioh. 5. 0mne quod natum est, och haffuer hand vel forbedrit sig– vdj sin predicken. l Hr. Peder kaldes hos Ho1mberg, anf. st. II, s, 234, Peder Anderssen og skal efter denne kilde være død i 1608. I det fslgende omtalee han med til- navnet Ankermand. ’ Gaax-den heder fremde1es K1oster. “’‘ Örtorp ligger noget i nordvest fra Dragsmarks kirke. “ Om Dragsmark k1oster, hvis kirke nu er annexkirke til Bokenäs, se Ho1m- berg-, anf. st. II, s. 227 iig. I den ovenfor (s. 12) medde1te fortegne1se over kirkerne synes disse sogne at betragtes som hørende under Myck1eby, hvi1ket dog maa bero paa en uneiagtighed i udtrykket, da det f. ex. af dette sted her fremgaar, at de vare et særeget prestegjæld.
