Der var i 1573 truffet en ordning om tiendens ydelse, som imidlertid ikke blev adlydt af almuen. Heller ikke en ny anordning af Povel Huitfeldt frugtede mere, og da der efter denne hos kongen indfandt sig udsendinge fra almuen i Ryfylke, Dalerne og Jæderen, paalagde kongen i Januar 1575 statholderen at holde et møde med biskopen i Stavanger, de „fornemste“ bønder i de nævnte distrikter, samt „lagmændene og andre forstandige mænd“, for med dem at træffe en saadan ordning med tienden, at baade biskopen og almuen kunde blive tilfredse. I henhold hertil blev
der nu i Juli 1576 holdt et møde i Skien, hvortil foruden statholderen ogsaa indfandt sig biskopen i Stavanger med nogle af stiftets prester, tretten af de bedste bønder i Stavanger len, de søndenfjeldske lagmænd og flere „velbyrdige og vise mænd“. Af Jens Nilssøns egen beretning vides, at han ogsaa var tilstede i Skien paa samme tid; men for øvrigt høres der intet om hans virksomhed under mødet. Dette endte med, at der vedtoges en ordning af tiendeforholdene, som for Ryfylkes, Dalernes og Jæderens vedkommende var tilfredsstillende for alle parter og derfor her traadte i kraft, hvorimod det ikke lykkedes at vinde stemning for denne hos almuen i de øvrige dele af Stavanger stift. Paa Agdesiden tog det endnu mange aar ud at faa sagen ordnet, og i Raabygdelaget vilde bønderne aldeles ikke gaa ind paa de fremsatte forslag.
Mellem de prester fra Stavanger stift, som ledsagede sin biskop til Skien, var ogsaa hr. Peder Claussøn Friis, med hvem Jens Nilssøn saaledes nu fik anledning til at stifte bekjendtskab. Der var mellem disse tvende mænd saa meget fællesskab i interesser, at det neppe er tænkeligt, at de ikke ved denne leilighed have meddelt sig til hinanden om alt, hvad der laa dem paa hjerte. Desværre vides der ikke noget om, hvorvidt det saaledes indledede bekjendtskab er blevet fortsat, og om de to
