nu effter thenne dag wiille laade giøre enn annden forordning der paa, kanndt menn siig ther efter wiidde adt rette. The cannieker vdj Oslo och Hammer, haffuer ieg och forre holdenn, adt dj granndgiiffueliigen skall vdranndtaage och forfaare, om nogiidt godtz vlougliigenn er bordt kommidt, fraa stigternne, tha hafuer dj her tiill dags giiffuiit mig for suar, adt Christiern Munck haffuer medt siig nedderførdt tiill Danmarek stigtenns bog, som kaaldiis thenn rødde bogh, huor vdj ald stigtenns goodtz haífuer werridt opschreffnne. Nu haffuer Christiernn Munck anndtwordiit samme bog tiill enn aff cannickernne i Opslo egienn, saa mannd nu her effter medt tiiddenn kanndt vdrandzage och forfaare, om nogiidt goodtz vdj saa maade vlougligenn er kommidt fraa stiigternne, och siiddenn ther efter nooksommeliigenn adt giiffue Konng:l Matt:s tiill kiennde, huor altingiste siig der medt tiill dragger.
Der vil senere, i det afsnit, som særlig kommer til at omhandle Jens Nilssøns geistlige embedsvirksomhed, ogsaa blive meddelt nærmere oplysninger om, hvad der nu kjendes til denne i de aar, da han arbeidede sammen med Povel Huitfeldt. Imidlertid kunde Jens Nilssøn, som den, der naturlig blev statholderens raadgiver, ved enkelte leiligheder ogsaa blive indblandet i anliggender, der ikke vedkom hans stifter, men som indbragtes for statholderen. Af saadanne sager, ved hvilke Jens Nilssøn deltog i afgjørelsen, ialfald som raadgiver, kjendes en, der paa sin tid vakte megen opsigt og fremkaldte langvarige forhandlinger, inden den kunde bringes til en endelig og varig ordning. Dette var tiendestriden i Stavanger stift, mellem biskopen og almuen i dette stift. Jens Nilssøn beretter selv[1], at han i Juli 1576 foretog en reise til Skien og opholdt sig der i en otte dages tid „om nogle religionis hverv og ærinde“, men uden at han oplyser noget nærmere om, hvad dette var. Heldigvis er der fra andre kanter bevaret tilstrækkelige efterretninger om, hvad der foregik, og af disse kan man faa fuld rede paa, hvad det var, som nu bragte ham til Skien.[2]
- ↑ Smlgn. nedenfor, s. 27.
- ↑ Om denne tiendestrid og mødet i Skien kan henvises til Pontoppidan, Annales ecclesiæ Danica, III, s. 458, A. Fayes afhandling om Jørgen Erikssøn i Theologisk tidsskrift, II, s. 306 flg., Hattings prestehistorie, I, s. 212, (den trykte del in 8vo), samt den nyeste, paa aktstykker byggede fremstilling i Samlede skrifter af Peder Claussøn Friis, udg. af Dr. Gustav Storm, pag. XVI seqv., s. 227 og 237. Derhos kan eftersees Norske rigsregistranter, II, s. 181 flg., 147 flg. og flere steder, og Kgl. Norske vidensk. selsk. skr. i 19. aarh., IV, s. 186, hvor udgiveren, Coucheron, først har fremsat som formodning, at Jens Nilssøn var tilstede i Skien, hvilket med sikkerhed fremgaar af hans eget udsagn i fortegnelaen over hans visitatsreiser, som er anført ovenfor i texten. Tidligere har i almindelighed 12 Juli 1576 været angivet som den dag, da mødet i Skien fattede sin beslutning; i det mellem kildeskriftfondets afskrifter (no. 77) i rigsarkivet opbevarede dokument staar imidlertid 17 Juli, og denne dag er da ogsaa angivet hos Dr. Storm. At alene denne dag er den rette, bestyrkes ogsaa af, hvad Jens Nilssøn beretter om, at han reiste 9de Juli fra Oslo; thi da kan han med den tids befordringsmidler ikke have naaet Skien før den 11te om aftenen, ja neppe nok for den 12te, og under denne forudsætning er det ikke vel tænkeligt, at der skulde være fattet nogen beslutning, forinden biskopens medhjælper fra Oslo var kommen, eller endog blot umiddelbart efter hans ankomst. Derimod bliver den 17de ogsaa da en meget sandsynlig dag for beslutningen.
