superintendentens raad, – samt navnlig paase, at biskoperne vare omhyggelige i sit embede og udførte sine visitatser. Af forskjellige træk synes det at fremgaa, at Povel Huitfeldt har taget sig meget af denne del af sit embedes forretninger. Jens Nilssøn var ifølge sin nye stilling henvist til at arbeide sammen med statholderen i mange tilfælde, hvor der handledes om den kirkelige administration, og fandt i ham en kraftig hjælper, der i de faa aar, i hvilke han beklædte dette sit embede, ikke arbeidede lidet. Da statholderen og biskopen ved mange leiligheder maatte optræde i fællesskab, og da ved saadanne tilfælde den ene neppe kunde fatte nogen vigtig beslutning uden at have raadført sig med den anden, er det som oftest ikke muligt at afgjøre, hvem der har været den mest virksomme. I ethvert fald ere de faa aar, i hvilke disse to mænd virkede ved hinandens side, en reformernes tid, hvori der endelig for alvor lagdes haand paa det kirkelige organisationsarbeide i Oslo og Hamars stifter. Fortjenesten af at have sat dette i gang tilkommer fremfor nogen anden Jens Nilssøn og Povel Huitfeldt. Den første var nærmest henvist til at tage sig af de rent kirkelige forhold, geistlighedens levevis, gudstjenestens ordning, menighedernes aandelige tilstand o. s. v., medens statholderen igjen blev hovedmanden i alle administrative spørgsmaal, i alt, som angik geistligheden og kirkernes økonomiske forhold m. m.
Der er bevaret en indberetning fra Povel Huitfeldt om hans virksomhed i de første aar efter hans embedstiltrædelse. Da dennes indhold for en væsentlig del omhandler hans foranstaltninger „om religionens handel“ og om kirkernes gods og indtægter, meddeles den her fuldstændig:[1]
- ↑ Originalen findes i det danske geheimearkiv; den afskrift hvorefter dokumentet her er trykt, tilhører kildeskriftfondets samlinger og opbevares med disse i rigsarkivet. N. Nicolaysen har i Norske magasin, II, s. 75–79 meddelt et uddrag; han henfører i en note dens affattelse nærmest til 1575, ialfald „senere end Februar 1574, men før 10 Juli 1577“. Før 14 Febr. 1574 kan indberetningen ikke være skreven, da deri omtales, at Jens Nilssøn havde faaet kongens konfirmation og stadfæstelse. Den maa være skreven nogen tid før 22 Februar 1576; thi da omtales det i et kongebrev til Povel Huitfeldt, at han over hele Norge efter kongens befaling og instruktion havde „forordineret og tilskikket svorne stiftsskrivere“, medens han i indberetningen først foreslaar at ansætte saadanne. (Smlgn. Norske rigsregistranter, II, s. 181). Sandsynligvis er den ogsaa ældre end 12 Mai 1575, da Povel Huitfeldt ved et kongebrev af denne dag (Norske rigsregistranter, II, s. 156) blev {{bindestrek1|fritagen for sin aarlige reise til lagthinget i Bergen, om hvilken han i sin indberetning meddeler, at han havde foretaget den to gange (1572 og 1573 eller 1573 og 1574). Den instruktion, hvortil Povel Huitfeldt henholder sig i indberetningen, maa være den oprindelige, som han fik ved sin ansættelse i 1572 (Norske rigsregistr., II, s. 43), og ikke den nye, der udfærdigedes for ham 27 Febr. 1574 (Norske rigsregistr. II, s. 93–95); thi kun i den første omtales det paalæg om at „lade forfare og lade udspørge, om noget gods er kommen fra kronen eller jordegne bønder“ (smstds. s. 93), hvilket omtales i indberetningen. I den sidste af disse instruktioner siges, at der nu skal ansættes stiftsskrivere i Norge, og de ord, hvori dette nye embede omtales, har en saa stor overensstemmelse med dem, hvori Povel Huitfeldt selv i sin indberetning har foreslaaet dets oprettelse, at det kan se ud, som om det er denne, der har foranlediget vedkommende paragrafers optagelse i instruxen af 1574. I dette tilfælde skulde altsaa indberetningen være skreven midt imellem 14 og 27 Februar 1574, omtrent den 20de. Men tiden bliver da meget knap. At en skrivelse, som d. 20de eller 21de afgaar fra statholderen paa Akershus, allerede skulde være besvaret fra kongen paa Frederiksborg den 27de, er vistnok ikke umuligt; men det forudsætter en adskillig hurtigere expedition i kancelliet, end man ellers er vant til at møde paa hin tid. Derimod lod vanskeligheden sig i denne henseende løse, hvis det kunde antages, at Povel Huitfeldt i Februar 1574 selv har været paa Sjæland og der i dagene efter Jens Nilssøns udnævnelse har afgivet sin indberetning.
