Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/319

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
111

gaarde kallis Skinderød paa denn høgre haand, liggendis i øster och vester fra hin anden 1 fiering fra Raade, paa Rolffsøen och høre de til Raade, aff huilcke gaarde elffuen haffuer sit naffn, och kaldis Skinderødsfloden, tuert offuer fra Skinderød paa den venstre haand haffde wi 2 eller 3. gaarde kallis Toffteberg liggendis udj en tungaard[1] i norduest fra Skinderød 2 pilskud, och droge wi i øster ad Skinderudsflodenn imellum Raadelandet och Rolffsøenn indtil wi komme thil Sande Peder Brockenhussis gaard, liggendis en 12 mijl fra Raade. Saa droge wi i synder, om Sande liggendis paa den venstre haand ad oss, langs ad Visteflod imellum Rolffsøen, som wi haffde paa den høgre haand, och Thunelandet paa den venstre haand, en 12 mil[2] der droge wi i land, saa gaff bispen her Gregers forloff at drage hiem, och droge wi dernest i sudoust op for en backe til Vistegaard liggendis i Thune sogn paa den høgre haand strax hoss veyen och er 4 gaarde liggendis i øster oc vester fra hin anden, icke langt imellum dem, saa droge wi offuer en skoug i ost nordost en 12 fiering til raden, siden ad raden i øster 1 fiering til Thune vatnet, der droge wi offuer den søndre ende aff vandet i øster noget til nord 2. pilskud, forne vand strecker sig i nordost och syduest och 1 fiering langt och 3 pilskud bred, der aff rinder en bech kallis Stenbeck, vdj vester vdj Kalnesvandet tredie parten aff 1 fiering och kommer der vdj paa sidenn,[3] lige i øster fra Calnes[4] strax østen for

  1. Tungaard er nu et gaardsrum. Gaardene have altsaa her været byggede helt sammen.
  2. De reisende gik ikke op til Sande, men bøiede forinden ind paa den arm af Glommen, som forbinder dens vestre og østre hovedarm og danner Visterfloet, hvor de roede ned til Vistegaardene. Her gik de iland og toge atter op paa raet, hvor veien gik efter ryggen den gang, som nu. De fulgte derpaa denne til Tune.
  3. Tunevandet ligger straks nordenfor Tune kirke. Det har afløb mod vest i sin nordlige ende gennem den lille bæk, der forbi Stenbækgaarden løber ud i det af Glommen dannede Bjørnstadvand, det samme som i texten kaldes Kalnæsvandet.
  4. Kalnæs ligger paa østsiden af Bjørnstadvandet. I slutningen af det 16de aarh. var denne gaard (egentlig to), som tilhørte kronen, (fra 1589) forlenet til den kongelige skibshøvedsmand, kaptein Thomas Norman de la Navete, der 1585 var bleven forlenet med Rakkestad sogn (fra 1586 ogsaa med kongetienden af dette sogn) og gjentagne gange blev sendt paa expeditioner til Finmarken og den murmanske kyst, hvorhen han ogsaa førte gesandtskaber, der vare bestemte til Rusland. Uagtet Kalnæs var kronens eiendom, skrives han dog selv i kongebreve til denne gaard. Han var gift med Marine Pedersdatter Lykke, der ligesom han oftere omtales i disse optegnelser.