Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/318

Denne siden er korrekturlest

110

fiering fra Rygge, saa droge wi i øster och i sudoust henn ad Raën.raenn, indtil wi komme hen ved 1 fiering nær Raade kircke, huor her Gregers^[1] møtte paa veyenn, saa droge wi fram ad raen i øst sudoust til Raade kircke, om Roër gaarde 3.Roër gaardene som ere 3. huilcke wi haffde paa høgre haand, saa komme [wi] til en gaard ligger strax hoss heder Kaaffuekaat.Kaaffuekot,^[2] der droge wi imellum kircken och samme gaard i sudsudoust och haffde kircken paa den venstre haand och gaarden paa høgre haand, saa therfra 1 pilskud eller 1¹⁄2 til Raade prestegaard, som ligger i synder fra kirckenn. Och komme wi der hora 10. ante meridiem. Der tøffuede bispenn lidet och schreff et breff hiem til moder Anne Olssdotter^[3] och antuordet bispenn her Peder paa Rygge breffuet at hand skulle forskaffet hiem.

Siden giorde hand maaltid, och strax effter maaltid, kom her Jonn paa Thune^[4] der til bispenn, som hand vaar ferdig at drage derfra, saa droge bispenn fra Raade och till Thune der klocken vaar 11, och fulde hannem her Jon och her Gregers, menn her Peder paa Rygge drog hiem igien. Och droge wi fra Raade i synder och kom strax paa en liden aa kallis Strøms aa der droge wi langs ad den i synder 2 eller 3 pilskud och haffde 2. gaarde paa den høgre haand noget fra os, kallis Mussanger. Saa om Hissingby gaarde som ere 4 eller 5. liggendis vdj enn krul strax synden for Mussanger, saa komme wi paa den store elff (som kommer fra Sande och løber vd til Frederichstad),^[5] och haffde wi 2.

↑ Hr. Gregers Jakobssøn var ifølge Povel Huitfeldts stiftsbog, fol. 37, sogneprest til Raade 18 Febr. 1575. I Svendsens efterretninger om geistligheden i Kristiania stift, II, 1, 691 siges, at han skal have været i kaldet fra 1537 af.
↑ De gaarde, som forfatteren her giver navn af Roer, ere formodentlig Raadegaardene, som de reisende maatte forbi, inden de kom til Kaabekot, som gaarden navn er skreven paa rektangelkartet.
↑ Biskopen kone, Anne Olufsdatter.
↑ Hr. Jon Bang skal efter B. Svendsen (anf. st. II, 1, 627) have været sogneprest til Tune i 1596 og 1597 og være død 1609. Her synes han allerede 1594 at være i samme stilling, uagtet Svendsen først lader hans formand, hr. Hans Anderssøn, de i 1595.
↑ Musanger og Hisingby ligge paa den vestre side af jernbanelinjen. Biskopen og hans ledsagere droge saaledes fra Raade prestegaard i sydlig retning og fulgte noget nær den samme linje, hvori nu jernbanen her er lagt, indtil de naaede Skinnerfloet, den sø, som her dannes af Glommen vestre arm, og saa roede østover denne til Sande, den bekjendte sædegaard, som paa denne tid eiedes af Peder Brockenhus og siden gik over i Jens Bjelkes besiddelse. Smlgn. s. 38 flg. Tofteberg ligger paa nordsiden af Skinnerfloet, medens paa sydsiden Røklingsholm ligger lige imod. Skinnerød var denne gaards oprindelige navn, som den har baaret, indtil den 1664 (?) kom i familien Rochlenges besiddelse.

[1] Hr. Gregers Jakobssøn var ifølge Povel Huitfeldts stiftsbog, fol. 37, sogneprest til Raade 18 Febr. 1575. I Svendsens efterretninger om geistligheden i Kristiania stift, II, 1, 691 siges, at han skal have været i kaldet fra 1537 af.

[2] De gaarde, som forfatteren her giver navn af Roer, ere formodentlig Raadegaardene, som de reisende maatte forbi, inden de kom til Kaabekot, som gaarden navn er skreven paa rektangelkartet.

[3] Biskopen kone, Anne Olufsdatter.

[4] Hr. Jon Bang skal efter B. Svendsen (anf. st. II, 1, 627) have været sogneprest til Tune i 1596 og 1597 og være død 1609. Her synes han allerede 1594 at være i samme stilling, uagtet Svendsen først lader hans formand, hr. Hans Anderssøn, de i 1595.

[5] Musanger og Hisingby ligge paa den vestre side af jernbanelinjen. Biskopen og hans ledsagere droge saaledes fra Raade prestegaard i sydlig retning og fulgte noget nær den samme linje, hvori nu jernbanen her er lagt, indtil de naaede Skinnerfloet, den sø, som her dannes af Glommen vestre arm, og saa roede østover denne til Sande, den bekjendte sædegaard, som paa denne tid eiedes af Peder Brockenhus og siden gik over i Jens Bjelkes besiddelse. Smlgn. s. 38 flg. Tofteberg ligger paa nordsiden af Skinnerfloet, medens paa sydsiden Røklingsholm ligger lige imod. Skinnerød var denne gaards oprindelige navn, som den har baaret, indtil den 1664 (?) kom i familien Rochlenges besiddelse.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]