Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/295

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

som ere 3. den ene paa venstre haand och de 2 paa høgre, saa droge vi ther fra i øster och i sudoust offuer myrer 4. pilskud der kom vi til raden, der skildis Lauritz Plomegaard fra oss och drog til Tonsberg och tog hen paa den venstre haand almanne veyen til Tonsberg[1]. Saa droge vi i suduest ad raenn, och komme strax til Aassgaardene liggendis paa den venstre haand, der ere suare stenrøss, och sigis ther, at de ville der haffue bygt Sembs kircke, men huad de bygde om dagen det bleff nedbrut om natten. Der stod och 2 store lange stene opreist som som [sic] stetten skulle haffue verit. Som vi haffde paa den venstre haand.

Saa droge vi ther fra i suduest til Vglem bro, och er en ½ fiering fra veyeskillet och til broenn, saa droge vi offuer broen i vester. Der effther droge vi atter langs ad raen i suduest om en gaard kallis Vglum[2] paa den venstre haand liggendis iche langt fra broen. Siden droge vi om itt vand, ther vi kom hen ved ½ fiering fra broen, kallis Ackers vand liggendis paa den venstre haand. Och haffuer det sit naffn aff en gaard liggendis norden for vandet ved enden. Det kommer aff en myer ligger vesten for gaarden. Løber samme vand i Melsomuig en ladstedt, i sudsuduest och er 1 fiering langt[3].

  1. De reisende toge ikke her om kirken, men droge i sydøstlig retning fra Valle til Linnestad og videre gjennem myrerne over til Fadumgaardene, en vei, som let kan findes paa de større karter. Derfra toge de ret op paa det store ra, den mærkelige moræne, som her strækker sig nedover i nogen afstand fra kysten, og hvis høideryg vistnok fra meget langt tilbage i tiden har været benyttet som vei. De maa være komne op paa dette ra ved det nuværende skydskifte Fyldpaa, hvor den store vei til Tønsberg fremdeles tager af. Biskopen og hans ledsagere reiste her i sydvestlig retning forbi Aasgaardene, hvor veien fremdeles gaar, og hvor man fremdeles ser den her omtalte svære stenrøs. Den ene af de i texten omtalte lange stene staar der ogsaa den dag i dag. Stet er efter Iver Aasen en liden trappe eller forhøining til at stige an paa foran en dør.
  2. Ved Auli bro er det før omtalte ra afbrudt af Aulielven (Mærkedamselven), men fortsættes igjen paa dennes anden side, hvor nogle pladse have navn efter det (Ra). Her laa den gamle gaard Aulin, nu Auli, engang ladegaard for St. Olafsklostret i Tønsberg. Ved oprettelsen af grevskabet Griffenfeld, det nuværende Jarlsberg, blev Auli langt ind under dettes hovedgaard. Af de adelsmænd, der vare forlenede med det nævnte klosters gods, har Erik Ugerup, der fik det allerede i 1532, skrevet sig til denne gaard (Ullen). Paa Jens Nilssøns tid var klostergodset og dermed ogsaa Auli forlenet til Frederik Lange. Nu er gaarden delt mellem flere pladse; der sees grundmure af en større bygning.
  3. Melsomvik ligger ved Tønsbernfjorden, paa det sted, hvor den fra Akersvandet kommende elv falder ud i denne. Elven løber for øvrigt i sydost, ikke i sydsydvest. Den store Akersmyr ligger i vest for gaarden Aker.