Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/188

Denne siden er korrekturlest

CLXXXVIII

selsbetjente for geistligheden gik over til at være, hvad de siden have været i vor kirke. Man skjelnede derfor nu mellem de nye „religionsprovster“ og de gamle saakaldte „regnskabsprovster“, af hvilke der endnu udover i det 16de aarhundrede var enkelte tilbage, som f. ex. provsten i Tønsberg. Ifølge ordinansen af 1539 skulde de nye provster vælges af presteskabet med superintendenten. I Jens Nilssøns visitatsbøger indeholdes forskjellige oplysninger om fremgangsmaaden ved provstevalget. Naar der var ledighed, forsamlede biskopen paa sine visitatsreiser provstiets geistlighed og talte til dem om at vælge en ny provst, hvorpaa presterne gik for sig selv og foretoge valget. Naar dette var tilendebragt, kom de atter frem for biskopen og anholdt om hans samtykke; derpaa udstedtes deres kaldsbrev, i hvilket de tillige anholdt om, at lensherren og biskopen vilde bekræfte det foregaaede valg.^[1] (Smlgn. s. 232 flg., hvor et saadant kaldsbrev

↑ Selvfølgelig kunde ogsaa provstevalg foretages, selv om biskopen ikke var paa visitatsreise. I Kristiania bispearkiv, 2, e, findes tre breve om provsters valg, af hvilke det ene (no. 1) er ganske mærkeligt. Presterne i Føresdal, Siljord, Lardal og Vinje kundgjøre, at de 7de Juli 1597 efter biskopens skrivelse vare samlede i Hviteseid prestegaard for at vælge en religionsprovst i stedet for den gamle og svagelige hr. Jens Jakobssøn (smlgn. s. 399). De valgte da først hr. Nils Olssøn i Hjartdal, som undskyldte sig med sin skrøbelighed; efter ham faldt valget paa hr. Kristen i Hviteseid, som imidlertid ogsaa undskyldte sig. Da satte de, som de udtrykke sig, sagen ind til Gud med bøn og paakaldelse om samme udvælgelse, og idet de saa kastede lod, traf loddet hr. Kristen, som de da kaldte til sin provst. Det andet brev (no. 10) er fra Ove Juel og Jens Nilssøn og dateret 30te Januar 1589. De hilse fogder, prester og bønder i Thelemarken; da provsten, hr. Hans Haakenssøn, sogneprest i Skien, er død, forordne de i hans sted hr. Thomas Anderssøn, sogneprest i Solum hered, til at være provst. Smlgn. s. 403, note 2. Det tredie brev (no. 25) lyder saaledes: „Wy epter^ne Gudbrand Torbiørnssøn sogneprest til Eidtzberg Christen Nielsen sogneprest thill Aass, Siuord Pedersøn sogneprest till Trygstad, Peder Lauritzen sogneprest til Vesby, Arffuid Henningssen sogneprest thill Skiptued, Otther Torgierssen sogneprest till Rødenæs, Christopher Lauritzen sogneprest til Askim, Jens Kiældssen sogneprest thill Krogstad Jens Bertellssen sogneprest thill Aremark, Karll ……… sogneprest paa Næssodden och Lauritz Darum Gudtz ords tienner thill Rackestad, Kiendes och giør vitterligt, at wi vaare paa Eidtzberg prestegaard then 8. Januarij a^o 1592. offueruerendis hederlig och høglerd mand mester Jens Nielsen superattendent offuer Oslo och Hammers stigter, som oss till for^ne stedt haffde ladet sammenkalde, att eptherdj den alsommectigste Gud haffuer hedenkallet aff denne verden hederlig och vellerd mand her Christopher Mickelssøn jordens sogneprest thill Hobbøl och religionsprouist vdj øffre Borgesyssel, wi da skalle vduelge en iblant oss, som skulle være religions prouist i for^ne her Christophers stedt, da haffue wi nu endrecteligen met vor kiere superintendentis raad och samtøcke vduald och nu met thette vort obne breff vduelge hederlig och vellerd mand, her Helmerich Hansen sogneprest till Spydeberg thill vores religions prouist vdj for^ne her Christophers stedt, hvorfor er vor ydmygelige bøn thill vor kiere øffrighed erlig och velbyrdig mand, Axell Gyldenstiern thill Lyngbygaard Kong. Matts. statholder her vdj Norge och høffuitzmand paa Aggershuss och hederlig och høglerd mand mester Jens Nielsen superintendent offuer Oslo och Hammers stigter att de denne vor elex och kaarelsse ville samtøcke och stadfeste, wi ville der imod beuisse vor kiere øffrighed all ydmyg, plictig och tilbørlige tienistactighed och thenne vor vdualde prouist den lydighed, som vi paa hans embedtz vegne plictige er. Thill vidnisbgrd trøcker wi vore signetter her neden vnder. Datum die et loco vt supra“.

[1] Selvfølgelig kunde ogsaa provstevalg foretages, selv om biskopen ikke var paa visitatsreise. I Kristiania bispearkiv, 2, e, findes tre breve om provsters valg, af hvilke det ene (no. 1) er ganske mærkeligt. Presterne i Føresdal, Siljord, Lardal og Vinje kundgjøre, at de 7de Juli 1597 efter biskopens skrivelse vare samlede i Hviteseid prestegaard for at vælge en religionsprovst i stedet for den gamle og svagelige hr. Jens Jakobssøn (smlgn. s. 399). De valgte da først hr. Nils Olssøn i Hjartdal, som undskyldte sig med sin skrøbelighed; efter ham faldt valget paa hr. Kristen i Hviteseid, som imidlertid ogsaa undskyldte sig. Da satte de, som de udtrykke sig, sagen ind til Gud med bøn og paakaldelse om samme udvælgelse, og idet de saa kastede lod, traf loddet hr. Kristen, som de da kaldte til sin provst. Det andet brev (no. 10) er fra Ove Juel og Jens Nilssøn og dateret 30te Januar 1589. De hilse fogder, prester og bønder i Thelemarken; da provsten, hr. Hans Haakenssøn, sogneprest i Skien, er død, forordne de i hans sted hr. Thomas Anderssøn, sogneprest i Solum hered, til at være provst. Smlgn. s. 403, note 2. Det tredie brev (no. 25) lyder saaledes: „Wy epter^ne Gudbrand Torbiørnssøn sogneprest til Eidtzberg Christen Nielsen sogneprest thill Aass, Siuord Pedersøn sogneprest till Trygstad, Peder Lauritzen sogneprest til Vesby, Arffuid Henningssen sogneprest thill Skiptued, Otther Torgierssen sogneprest till Rødenæs, Christopher Lauritzen sogneprest til Askim, Jens Kiældssen sogneprest thill Krogstad Jens Bertellssen sogneprest thill Aremark, Karll ……… sogneprest paa Næssodden och Lauritz Darum Gudtz ords tienner thill Rackestad, Kiendes och giør vitterligt, at wi vaare paa Eidtzberg prestegaard then 8. Januarij a^o 1592. offueruerendis hederlig och høglerd mand mester Jens Nielsen superattendent offuer Oslo och Hammers stigter, som oss till for^ne stedt haffde ladet sammenkalde, att eptherdj den alsommectigste Gud haffuer hedenkallet aff denne verden hederlig och vellerd mand her Christopher Mickelssøn jordens sogneprest thill Hobbøl och religionsprouist vdj øffre Borgesyssel, wi da skalle vduelge en iblant oss, som skulle være religions prouist i for^ne her Christophers stedt, da haffue wi nu endrecteligen met vor kiere superintendentis raad och samtøcke vduald och nu met thette vort obne breff vduelge hederlig och vellerd mand, her Helmerich Hansen sogneprest till Spydeberg thill vores religions prouist vdj for^ne her Christophers stedt, hvorfor er vor ydmygelige bøn thill vor kiere øffrighed erlig och velbyrdig mand, Axell Gyldenstiern thill Lyngbygaard Kong. Matts. statholder her vdj Norge och høffuitzmand paa Aggershuss och hederlig och høglerd mand mester Jens Nielsen superintendent offuer Oslo och Hammers stigter att de denne vor elex och kaarelsse ville samtøcke och stadfeste, wi ville der imod beuisse vor kiere øffrighed all ydmyg, plictig och tilbørlige tienistactighed och thenne vor vdualde prouist den lydighed, som vi paa hans embedtz vegne plictige er. Thill vidnisbgrd trøcker wi vore signetter her neden vnder. Datum die et loco vt supra“.

[1]