ligere aflagde kapellanen det løfte, ikke at gifte sig med noget berygtet fruentimmer og at være superintendenten og provsten lydig. Kapellanerne kaldtes jævnlig presternes „medtjenere“ (s. 553) og paa Latin undertiden „comministri“ (s. 152). Det kunde hænde, at de vare gamle mænd, som ovenikjøbet vare daarlig studerede (s. 186, 192). Ogsaa høres der om mindre godt forhold mellem sogneprest og kapellan; der haves endog exempel paa, at en mand ganske paa egen haand har nedsat sig som kapellan for en del af en andens prestegjæld (s. 205, 211, 222 flg., 227), skjønt der rigtignok kunde være meget at klage over hans virksomhed i denne selvtagne stilling (s. 526 flg.). En kapellan fik kun ringe løn. Ovenfor (pag. XLVII, note 2) er omtalt en kapellan, der havde truffet overenskomst med sognepresten om at tjene for 10 daler om aaret; dette synes at have været en almindelig kapellanløn.[1] I 1589 ydede Peder Iverssøn og jomfru Ulvild tilskud til at lønne en kapellan i Hedrum.[2] Man maa skjelne mellem to slags kapellaner, de (personelle), som boede hos sognepresten og hjalp ham i almindelighed med hans embeds-forretninger, og de (residerende), som udførte disse i en bestemt del af prestegjældet. Saadanne omtales i Baahuslen[3] og Solør. Sognepresten i Skien, der tillige var sogneprest til Solum og Mælum, havde to kapellaner, en, som kaldtes af borgermestere og raad for kjøbstadsmenigheden, og en, som han selv kaldte for de to landsogne (s. 429).[4]
Mellem geistligheden indtoge efter reformationen provsterne en egen stilling, idet de fra sin tidligere stilling som oppebør-
- ↑ Norske rigsregistranter, III, s. 178. – Nedenfor, s. 429, omtales en kapellan, der faar 12 daler om aaret.
- ↑ Bispearkivet, 2, e, no. 50.
- ↑ En mærkelig ansættelse af en kapellan omtales i 1587 (bispestolens breve, 2, e, no. 26). 7 mænd i Getviken, Fæviken og Oksviken, med samtykke af Nils Pederssøn, Knut Grubbes foged til Dragsmark kloster, love og tilsige Jens Nilssøn, „at Jørgenn Jørgensenn (huilckendt wii haffuer kallidt thilI woriss sielle sørgere) skall bliffue woriss medtienere och kappelaenn y Gudtz ordt her hoess oss, y forne Giedtwigsunndt, saalennge haand skicker sig throligh, erligh och well vdti haanss kalldt och embede och eii hannem adt forskiude y naagenn maade vdenn stoer och skielligh aarsage“. Brevet er dateret Getviksund 4de Marts 1587. Her foreligger altsaa et tilfælde, hvori en kapellan er valgt af menigheden i den del af prestegjældet, hvor han skulde fungere.
- ↑ I bispearkivet, 2, e, no. 39 findes et pas, som sognepresten til Stadsbygden ved Throndhjem har udstedt for sin kapellan, Henrik Tøgerssøn, der agtede at reise til Tønsberg for at besøge sine forældre, slægtninge og venner og saa atter vende tilbage til Stadsbygden.
