Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/137

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
CXXXVII

forsvundne, og hvis forfattere ere ubekjendte. Af digtet om grisen kjendes jo en del, af hvilken erfares, at det er forfattet af en mand, der selv havde seet vidunderdyret.[1] Der er ingen, hvem man særlig kunde antage for at være forfatter; men det er dog muligt at han ikke er at søge langt fra Jens Nilssøn, om just ikke i dennes nærmeste omgangskreds. Ingen dalevende mand i Norge vilde have betvivlet den vanskabte grises betydning som varsel fra himmelen, og naar Jens Nilssøn kunde skrive sit digt om kometen af 1577, var der for den sags skyld intet til hinder for, at han ogsaa kunde have skrevet om himmelsynet af 1580 og jærtegnet af 1581. Det sees ogsaa, at hvor der paa visitatsreiserne blev berettet for biskopen om overtroiske hændelser, hvilke han lod sin dreng, Oluf Børgessøn, optegne, da var dette med den opfatning, at de virkelig havde tildraget sig (s. 393 og 397).

Naar Jens Nilssøn lod optegne, hvad han hørte af denne art, var det imidlertid ogsaa af andre grunde. Han nærede en stærk interesse for alt, hvad der vedkom hans land og hans folk, og derfor medtog han i sine optegnelser ethvert træk, der kunde have betydning for hans kjendskab til disse. Denne interesse kom bl. a. tilsyne under hans syslen med kilderne til fædrelandets historie, der har optaget ham gjennem den største del af hans liv. Ogsaa her var han en ægte humanist, et norsk sidestykke til mangfoldige samlere og forskere, der til samme tid vare spredte ud over alle lande. Jens Nilssøns virksomhed er et af de exempler, man i Norge har paa, at den vaagnende videnskabelige aand i det 16de aarhundrede formaaede at redde middelalderske kildeskrifter, som ellers vilde været sporløst tabte; han har i den henseende gjort det samme, som mange andre humanister.

Om humanismen end ikke udelukkende har æren for at have fremkaldt den gjenopblomstring af de historiske studier i Danmark og Norge, som udmærker det 16de aarhundrede, saa har den dog en ganske væsentlig andel deri. Man havde i Norden den gamle norsk-islandske literatur at vende sig til, og det blev da her denne, som fornemmelig eftersporedes og blev gjenstand for undersøgelser. Af dette arbeide tog Jens Nilssøn sin del. Ligesom de første humanister i det 14de og 15de aarhundrede havde fremhentet og

  1. N. Nicolaysen, Norske magasin, II, s. 44 flg.