skabs forhandlinger for 1879, no. 14, s. 27. Denne kongerække er en fra konnunga ætth forskjellig redaktion og forekommer i mange lovhaandskrifter fra det 16de aarhundrede. Den skal egentlig ende med Kristofer af Bayern, men er dog ofte ført længere ned i tiden. Jens Nilssøn synes at have taget sin afskrift efter et lovhaandskrift fra omtrent 1580 (nu no. 11 i det Deichmanske bibliothek), hvori kongerækken er ført ned til den da regjerende konge, Frederik II. (Smlgn. Storm paa anf. st. i Kristiania vidensk.-selsk.s forhandl. no. 14, s. 5O). Den der meddelte kongerække har den samme overskrift som hos Jens Nilssøn og er i sin helhed fulgt af denne; dog er der ved kongerne 1–1O og 37 gjort nogle tillæg af Jens Nilssøn, af hvilke den ved 3 meddelte oplysning om, at Haakon den gode er begraven i en houg paa Sæm paa Vestfold, formodentlig er kommen fra konnunga ætth. Ved 22 har Jens Nilssøn broder, medens der i kongerækken i Cod. Deichm. 11 tydelig læses faudur. De i anden spalte hos Jens Nilssøn vedføiede tillæg findes paa een undtagelse nær ikke i cod. Deichm. 11. Alene den til 16 føiede bemærkning om Magnus barfod staar i denne, tilskrevet med en anden haand bagefter kongerækkens afslutning. Flere linjer i cod. Deichm. 11 ere nu blevne noget utydelige, men lade sig dog, ialfald ved at sammenholdes med afskriften, nogenlunde godt læse; det sees, at Jens Nilssøn har fulgt sin original noksaa nøiagtig, men at han dog ikke altid har læst dens bogstaver ganske rigtig.
5. Fortegnelser over de norske erkebiskoper og biskoper, trykte nedenfor, s. 575–587. Smlgn. R. Nyerup, anf. st., s. 51–54. Fortegnelserne ere (s. 578) indførte i haandskriftet 25de Marts 1598 (med nærmest foregaaende og efterfølgende dage?). Disse biskopsrækker ere af Jens Nilssøn afskrevne efter det samme stockholmske lovhaandskrift (C. 16 qv.), der ovenfor er omtalt som hans kilde for konnunga ætth. Men hertil har Jens Nilssøn føiet en del oplysninger om de sidste biskoper i Oslo, der give hans afskrift selvstændigt værd, hvorhos denne tillige for den hamarske bisperækkes vedkommende er bygget paa kilder, som ikke længere kjendes fra andre kanter. Formodentlig har han her nærmest holdt sig til en ved domkapitlet i Hamar opbevaret, mere udførlig bisperække, hvis original efter hans død er gaaet tabt; med sine unøiagtigheder har saaledes Jens Nilssøns afskrift ogsaa her virkelig historisk værd. Gamle norske bisperækker ere tidligere trykte i Huitfeldts bispekrønike, paa de sidste
