røret (fig. 39). Dette forlænger sig ned gjennem griffelen (fig. 40) og frøemnemunden til kimsækken. I støvrørets nederste ende ligger den vegetative celle og ovenfor denne den generative celle, der deler sig i to ubevægelige, svingtraadløse sædceller. En af disse sidste smelter sammen med egcellen, efterat den vegetative celle er gaaet tilgrunde.
Efter befrugtningen foregaar der forandringer med baade frøemnet og frugtemnet. Egcellen omgiver sig først med en væg og danner ved deling et lidet plantefoster, som kaldes kimen. Frøhvidekjernen kan ogsaa dele sig og danne et cellevæv, frøhviden, som tilsidst fylder hele kimsækken. Frøhviden indeholder oplagsnæring. Den del af frøemnekjernen, som ligger mellem kimsækken og frøemnehinderne, gaar som regel til grunde, og kimsækken kommer saaledes tilsidst til at fylde alt rum indenfor disse. Nu er frøemnet blevet til frø.
En anden følge af befrugtningen er, at frugtemnet bliver til frugt, og at kronen, hvis rolle er udspillet, visner.
Den kjønnede generation bestaar som hos selaginella at den hanlige forkim med antheridierne og den hunlige med archegonierne.
[Denne generation er imidlertid hos frøplanterne endnu mere ufuldkommen end hos selaginella, og først i den senere tid er det bragt paa det rene, at en saadan generation virkelig findes ogsaa hos frøplanterne.
Den hunlige forkim, der dannes ved storsporens – kimsækkens – spiring, er antipodecellerne og frøhvidekjernen; forkimen har et archegonium, synergidecellerne med én egcelle.
Den hanlige forkim, der opstaar ved smaasporens – støvkornets – spiring, er støvrøret. Antheridiet er den generative celle, hvoraf der ved deling dannes to sædceller.]
Frugten er det efter befrugtningen omdannede trugtemne. Frugten bestaar af frøhuset og frøene.
