d. Støvtraadens stilling før biens besøg, e. traadens stilling under dette, støvet udstrøes paa biens ryg, c. blomstens underlæbe, der
tjener bien til støtte.De insekter, som mest besøger blomsterne, er sommerfugle, bier, humler og fluer. For liver af disse findes der forskjellige blomstertyper. Sommerfuglene, som har en lang sugesnabel, besøger gjerne blomster, der har honningen lig gende i bunden af et langt kronrør. Eksempler paa saadanne «sommerfugleblomster» er rød og hvid pragtstjerne og kaprifolium.
Bierne og humlerne, der ikke har saa lange sugesnabler, besøger blomster med kortere kronror. Saadanne «bieblomster» findes f. eks. blandt de læbeblomstrede og erteblomstrede. Insektets stilling, medens det suger honning, kan sees af ovenstaaende tegning (fig. 37 med forklaring).
der har delt sig i en stor vegetativ celle tilvenstre og en liden generativ tilhøire. 540
gange forstørret.Fluerne har meget korte sugesnabler og besøger derfor mest blomster, hvor honningen ligger utildækket, saaledes f. eks. lønnens blomster. [Disse besøges dog ogsaa af humler og bier.]
Befrugtningen. Allerede i støvknapperne begynder støvkornene al spire. Først opstaar der i deres indre to celler, en liden generativ og en stor vegetativ (se fig. 38).
Efterat støvkornet er overført paa arret, vokser dets inderhinde ud gjennem en af spirehullerne og bliver til et langt rør, støv-