Den form af kjønnet forplantning, som her er beskrevet, kaldes befrugtning. Den bestaar i en sammensmeltning af to forskjellige celler, hvoraf den ene, som er bevægelig, betegnes som hanlig (sædcellen) og den anden, der er ubevægelig, som hunlig (egcellen).
Spirogyra og blæretangen henregnes til algerne.
Algerne kan assimilere kulsyre, da de har klorofyl. Ved siden af dette indeholder mange arter ogsaa et andet farvestof. Væsentlig efter dettes natur har algerne været inddelte i 1. grønalger, 2. brunalger, 3. blaagrønne alger og 4. rødalger.
De allerfleste alger er vandplanter og lever enten i salt eller ferskt vand. De faa, som er landplanter, findes f. eks. paa trærnes bark, paa fugtig jord, gamle mure eller stene.
Algerne omfatter en mangfoldighed af planteformer, der varierer paa de forskjelligste maader. En del er mikroskopisk smaa og éncellede, som Pleurococcus vulgaris, der danner et grønt overdrag paa trærnes bark.
Paa den anden side regnes til algerne ogsaa meget store, indtil mange meter lange planter, der ligesom blæretangen har naaet en forholdsvis høi udvikling saavel i indre som i ydre bygning.
Vi skal nu gaa over til en gruppe planter, som kaldes sop, og som indeholder talrige arter, der viser en meget forskjellig udvikling. Medens de lavere former har lighed med enkelte alger, indtager de høiere former en meget isoleret stilling i planteriget, idet de ikke viser væsentlige tilknytningspunkter til nogen af de andre plantegrupper.
(Mucor Mucedo.)
En del af den mug, vi ofte kan se som grønlig hvide flekker paa overfladen, af brød, syltetøi o. s. v. skyldes en sopart, skjegsoppen. Denne plante bestaar af to dele; den ene
