(ɔ: uden cellevæg) egceller, som ikke er selvbevægelige (det store legeme i fig. 10, III), og
2. Smaa, egformede sædceller, der kan bevæge sig i vandet ved svingtraade (de smaa legemer i fig. 10, III).
I og II egcellers dannelse i et eggjemme. III en egcelle omsværmet af sædceller.
IV en spirende zygote. A celletraade med antheridier. a.De sidste opstaar i et stort antal i de saakaldte antheridier (A, a,) der er kølleformede legemer, som har sin plads paa grenene af egne celletraade, der udgaar fra grubens inderside. Egcellerne dannes i eggjemmer (o i fig. 9, samt I og II i fig. 10), der er stilkede og kugleformede legemer. Naar eggjemmerne og antheridierne har udviklet sine celler, træder de fra gruberne ud i vandet og aabner sig; herved løsnes eggjemmets otte egceller fra hverandre og bliver ligesom sædcellerne fri. De sidste vil samle sig i stort antal omkring hver egcelle (III), hvorpaa én sædcelle trænger ind i denne og smelter sammen med den. Resultatet af sammensmeltningen er, at egcellen omgiver sig med en væg og bliver til en zygote. Denne sætter sig fast paa havbunden eller andre planter, begynder at dele sig (IV) og udvikler sig efterhaanden til en ny plante.2 – Resvoll: Biologi for gymnasiet. I. Botanik.
