Botanik er læren om planterne.
Den del af botaniken, som omfatter planternes udseende og bygning, kaldes morfologi. En anden del, som behandler planternes livsfunktioner, kaldes fysiologi, medens en tredje del, der udreder slegtskabsforholdet og paa grundlag af dette ordner planterne i system, kaldes systematisk botanik.
Morfologien falder igjen i to dele: 1. den indre morfologi eller planteanatomien, der behandler planternes indre bygning, og 2. den ydre eller egentlige plantemorfologi, som omfatter den ydre bygning.
Fysiologien søger at udrede planternes ernæring, vekst og formering samt ydre faktorers indflydelse, som tyngdekraftens, lysets etc.
Botaniken er som de øvrige naturvidenskaber en forholdsvis ny videnskab. Vistnok kjendte man allerede i oldtiden flere egenskaber ved planterne. Men det var særlig planternes medicinske egenskaber, som dengang fængslede interessen, og botaniken blev derfor kun nærmest betragtet som en gren af lægevidenskaben.
I det 16de aarhundrede udkom en del «urtebøger», hvor flere planter blev beskrevne; men ogsaa i disse var den væsentligste plads tildelt planternes medicinske egenskaber.
Den, som først har lorsøgt at opstille et plantesystem, var italieneren Andrea Cæsalpino († 1603). Efter hans tid blev der opstillet mange forskjellige systemer, hvoraf Carl Linné’s († 1778) er mest bekjendt. Alle disse systemer varI – Resvoll: Biologi for gymnasiet. I. Botanik.
