I cellesaften findes endel opløste, uorganiske og organiske stoffer, saasom salte, sukker o. s. v., der tiltrækker vand. Herved fremkaldes der et safttryk inde i cellen, hvorved cellevæggen udvides, saa der opstaar en spænding mellem celleindholdet, der vil udvide sig, og cellevæggen, som vil trække sig sammen. Denne spænding kaldes saftspænding.
Ved saftspændingen bliver cellerne faste og cellevæggene stive, saa de ikke falder sammen. Saasnart saftspændingen ophører, vil cellernes vægge falde sammen.
Da cellernes vægge og protoplasma indeholder vand, kan cellesaften ved diffusion optage vand og deri opløste stoffer udenfra, ligesom den ogsaa kan afgive visse stoffer, som derved fjernes fra cellen.
Kulsyreassimilation. De optagne næringsstoffer omarbeides for den væsentligste del af planten til de samme stoffer, som den selv bestaar af. Denne virksomhed, der som før nævnt kaldes assimilation, foregaar hos alle planter.
De planter, som indeholder klorofyl, «grønne» planter, har ogsaa evnen til at assimilere kulsyre.
Ved kulsyreassimilation forstaaes den virksomhed hos planterne, at de kan forarbeide kulsyre, optaget fra luften, og vand til kulhydrater, hvorved surstof frigjøres. Kulsyreassimilationen foregaar i klorofyllegemerne. Den energi, som kræves til assimilationsarbeidet, faar planten fra sollyset; uden dette kan assimilationen ikke finde sted. Derfor ophører den om natten, og naar planten kommer i mørke.
De kemiske processer, hvorved kulsyre og vand omdannes til organiske forbindelser, er meget indviklede og endnu lidet kjendte. Men om end selve processerne ikke kan forfølges i sine enkeltheder, saa afsætter de dog et synligt produkt i klorofyllegemerne. Dette produkt er stivelse, et kulhydrat, som findes i form af smaa faste korn (se forklaringen til fig. 6). Stivelsen er imidlertid intet endeprodukt, kun et mellemprodukt, der senere atter omdannes. Det endelige produkt af kulsyreassimilationen er de kulhydrater og eggehvidestoffer, som planten er bygget op af.
Aandedrættet. Medens kulsyreassimilationen kun fore-
