gaar om dagen, foregaar aandingen til alle døgnets tider. Da der saaledes stadig foraarsages stoftab ved aandedrættet, medens opbygningen ved kulsyreassimilationen kun foregaar om dagen, kunde man tro, at planten lidt efter lidt vilde fortæres. Dette er dog ikke tilfældet, idet den stofmængde, som dannes ved kulsyreassimilationen, langt overskrider det ved aandingen foraarsagede stoftab. Stofoverskuddet vil have en forøgelse af cellerne til folge; cellerne vil vokse.
Individernes forøgelse kan foregaa paa to maader; ved kjønsløs formering og kjønnet forplantning.
Formering. Spirogyratraadens enkelte celler formerer sig ved gjentagende at dele sig i to.
Forplantning. Naar cellerne i to spirogyratraade kommer til at ligge nær sammen, vil der foregaa eiendommelige forandringer med dem (fig. 7). De lige overfor hinanden beliggende celler poser sig ud, og udposningerne forlænger sig, indtil de mødes. Imidlertid trækker protoplasmaet med klorofyllegemerne sig lidt sammen, og det hele indhold afrunder sig. Efterat væggen mellem de to udposninger er opløst, vandrer indholdet fra den ene celle ind til den anden celle og smelter fuldstændig sammen med dennes indhold. Det herved dannede nye legeme, som kaldes en zygote (z), antager rund form og omgiver sig med en væg. Zygoten spirer efter en hviletid og vokser ud til en ny spirogyraplante. Denne slags forplantning kaldes kopulation. Den bestaar i en sammensmeltning af to ensartede celler, og resultatet af sammensmeltningen er dannelsen af en zygote. Kopulation er den enkleste form af kjønnet forplantning.
De hidtil beskrevne planter har en meget enkel bygning. De er dannede af en eneste eller flere celler, som alle har samme bygning og udfører de samme funktioner.
