Spirogyra er en flercellet plante; de enkelte celler er cylindriske og er føiede sammen, saa planten faar et traadlignende udseende.
spirogyratraad, 200
gange forstørret.
p eggehvidekrystaller, omkring
hvilke stivelseskorn
Den enkelte celle (fig. 6) har yderst en cellevæg, som bestaar af cellulose, der er en organisk forbindelse af kulhydraternes gruppe. Indenfor væggen er protoplasmaet, der ikke opfylder hele cellerummet, men danner et lag langs væggen. Indenfor protoplasmaet er cellesaften; denne er en klar vædske, der bestaar af vand med deri opløste organiske og uorganiske forbindelser. Gjennem cellesaften gaar der traade fra det omgivende protoplasma, og i disse traade har cellekjernen (k) sin plads.
Protoplasmaet indeholder foruden cellekjernen ogsaa et eller flere grønne klorofyllegemer (ch); herved skiller spirogyra sig folgelig fra de planter, vi før har beskrevet.
Klorofyllegemerne er baandformede, paa begge sider uregelmæssig takkede og snor sig skrueformig i protoplasmalaget. De bestaar af en grundmasse, som ligner protoplasmaets, og af farvestoffer, hvoraf det vigtigste er klorofyllet.
Næringsoptagelse. De stofter, som sammensætter spirogyracellerne, er af forskjellig natur, dels organiske, dels uorganiske.
De organiske forbindelser er kulhydrater, der bestaar af kulstof, surstof og vandstof, og eggehvidestoffer, der bestaar af kulstof, kvælstof, surstof, vandstof, svovl og fosfor. De uorganiske forbindelser er salte af kalium, kalcium, magnesium og jern.
Alle de nævnte grundstoffer maa planten som næring optage udenfra; det nødvendige kulstof tager den fra luftens kulsyre, de øvrige stoffer fra det omgivende vand.
