Side:Bibelen (1891).djvu/932

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Herrens Øine fare omkring over den hele Jord.
11 Og jeg tog tilorde og sagde til ham: Hvad ere disse to Oljetræer ved Lysestagens høire Side og ved dens venstre Side?
12 Og jeg tog anden Gang tilorde og sagde til ham: Hvad ere de to Oljegrene, som ere tæt ved de to Guldgrene, der udtømme Guldet[1] af sig?
13 Og han sagde til mig: Ved du ikke, hvad disse ere? Og jeg sagde: Nei, min Herre!
14 Da sagde han: Disse ere de to Olje Børn[2], som staa hos al Jordens Herre.

5. KAPITEL.

Profeten ser en flyvende, paa begge Sider med Forbandelser beskreven Rulle, hvorved betegnes, at Herren vil lade sin Forbandelse udgaa over det hele Land mod sin Lovs Overtrædelse, 1-4. Derpaa ser Profeten en Efa, hvori Ugudeligheden under Billedet af en Kvinde er indesluttet, og som bortføres til Babylon for at forblive der, hvorved betegnes, at de Ugudelige skulle bortskaffes af Menigheden for at forblive paa Straffens Sted, 5-11.

 

O

G atter løftede jeg mine Øine op og saa, og se, der var en flyvende Rulle.

2 Og han sagde til mig: Hvad ser du? Og jeg sagde: Jeg ser en flyvende Rulle, dens Længde er tyve Alen, og dens Bredde ti Alen.
3 Og han sagde til mig: Dette er den FOrbandelse, som udgaar over det hele Land; thi hver den, som stjæler, skal ifølge den, efter hvad der staar paa dens ene Side, vorde udryddet, og ligesaa skal hver den, som sværger falskelig, ifølge den, efter hvad der staar paa dens anden Side, vorde udryddet.
4 Jeg har ladet den[3] udgaa, siger Herren, Hærskarernes Gud, og den skal komme i Tyvens Hus og i dens Hus, der sværger falskelig ved mit Navn, og den skal blive i hans Hus og fortære det, baade dets Treværk og dets Stene.
5 Og Engelen, som talte med mig, gik ud og han sagde til mig: Løft dog dine Øine op og se, hvad dette er, som gaar ud!
6 Og jeg sagde: Hvad er det? Og han sagde: Dette er den Efa, som gaar ud. Og han sagde: Saaledes skal det se ud med dem[4] i hele Landet.
7 Og se, et Blylaag blev løftet op, og der var en Kvinde, som sad midt i Efaen.
8 Og han sagde: Dette er Ugudeligheden. Og han kastede hende ned i Efaen og kastede Blystenen for dens Aabning.
9 Og jeg opløftede mine Øine og saa, og se, to Kvinder gik ud, og der var Vind i deres Vinder, og de havde Vinger som Storkens Vinger; og de løftede Efaen op imellem Jorden og Himmelen.
10 Da sagde jeg til Engelen, som talte med mig: Hvor føre de Efaen hen?
11 Og han sagde til mig: hen for at bygge et Hus for hende i Sinears Land; og naar det er færdigt, skal hun sættes ned der paa sin Plads.

6. KAPITEL.

Profeten ser fire Vogne, forspændte med røde, sorte, hvide og spættede Heste, der udsendes dels mod Nord, dels mod Syd, dels over hele Jorden, hvorved betegnes, at Herren vil fuldbyrde sine Straffedomme over alle mod hans Folk fiendtlige Magter paa Jorden, navnlig Babel og Ægypten, 1-8. Fra de i Babel værende Jøder ere nogle Mænd komne til Jerusalem; af dem skal Profeten modtage Sølv og Guld, deraf gjøre Kroner og sætte dem paa Ypperstepresten Josvas Hoved, hvorpaa de skulle opbevares i Templet til et Mindetegn for Sølvets og Guldets Overbringere; den med Kronerne smykkede Yppersteprest er Forbillede paa Messias, som skal komme og bygge Herrens Tempel (hans Menighed) og være baade Konge og Yppersteprest i sit Rige, og Gavens Overbringere ere Forbilleder paa de Mange, som langt borte fra skulle komme til Herrens Tempel og bygge paa det, 9-15.

 

O

G jeg løftede atter min Øine op og saa, og se, fire Vogne gik ud imellem to Bjerge, og Bjergene vare Kobberbjerge.

2 For den første Vogn var der røde Heste, og for den anden Vogn var der sorte Heste,
3 og for den tredje Vogn var der hvide Heste, og for den fjerde Vogn spættede, stærke Heste.
4 Og jeg tog tilorde og sagde til

  1. d. e. den glinsende Olje.
  2. d. e. de to Herrens Salvede, Folkets prestelige og fyrstelige Overhoveder (Josva og Serubabel).
  3. Forbandelsen.
  4. Folket.