11 Og de svarede Herrens Engel, som holdt stille blandt Myrtetræerne, og sagde: Vi have draget omkring paa Jorden, og se, hele Jorden sidder i Ro og er stille.
12 Da svarede Herrens Engel og sagde: Herre, Hærskarernes Gud! Hvor længe vil du ikke forbarme dig over Jerusalem og over Judas Stæder, som du har været vred paa ny i sytti Aar?
13 Og Herren svarede Engelen, som talte med mig, gode Ord, trøstelige Ord.
14 Og Engelen, som talte med mig, sagde til mig: Raab og sig: Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Jeg er nidkjær for Jerusalem og for Zion, saare nidkjær.
15 og vred, saare vred er jeg paa de trygge Hedningefolk; thi jeg var kund lidt vred, men de hjalp til Ulykken.
16 Derfor, saa siger Herren: Jeg vender om til Jerusalem med Barmhjertighed; mit Hus skal bygges i det, siger Herren, Hærskarernes Gud, og Maalesnor skal udstrækkes over Jerusalem.
17 Raab fremdeles og sig: Saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Endnu skulle mine Stæder flyde over af Godt, og Herren skal endnu trøste Zion og endnu udvælge Jerusalem.
Profeten skuer i et Syn fire Horn og fire Smede, der skulle afhugge dem, hvorved betegnes, at de mod Guds Folk fiendtlige Verdensrige skulle berøves sin Magt, 1-4, og i et andet Syn en Mand, som gik hen for at maale, hvor stort Jerusalem skulde vorde, hvorved betegnes, at Jerusalem skal vorde folkerigt og beskjermet af Herren, 5-9. De i Babel tilbageblevne Jøder opfordres til i Hast at fly derfra; thi ny skal Herren hjemsøge Babel og gjengjælde det, hvad det har gjort mod hans Folk, 10-13. Dette skal fryde sig, thi Herren vil komme og bo i dets Midte, og mange Hedninger skulle omvende sig til ham (Spaadomme, der sigte til messias og ere blevne opfyldte i og ved ham), 14-17.
OG jeg løftede min Øine op og saa, og se, der var fire Horn.
2 Og jeg sagde til Engelen, som talte med mig: Hvad er dette? Og han sagde til mig: Dette er de Horn, som have adspredt Juda, Israel og Jerusalem.
3 Og Herren lod mig se fire Smeder.
4 Og jeg sagde: Hvad komme disse for at gjøre? Og han sagde: Hine ere de Horn, som have adspredt Juda, saaledes at Ingen løftede sit Hoved; disse ere nu komne for at forfærde dem, for at afslaa Hornene paa de Hedningefolk, som have løftet Horn mod Judas Land for at adsprede det.
5 Og jeg løftede mine Øine op og saa, og se, der stod en Mand, og i hans Haand var der en Maalesnor.
6 Og jeg sagde: Hvor gaar du hen? Og han sagde til mig: Hen for at udmaale Jerusalem, for at se, hvor stor dets Bredde, og hvor dets Længde skal være.
7 Og se, Engelen, som talte med mig, gik ud, g en anden Engel gik ud imod ham.
8 Og han sagde til ham: Løb hen, tal til denne unge Mand og sig: Paa Landsbyers Vis skal Jerusalem ligge der for Mængden af Mennesker og Kvæg i dets Midte.
9 Og jeg, siger Herren, vil være det en Ildmur trindt omkring, og til herlighed vil jeg være i dets Midte.
10 Hør! Hør! Saa flyr dog ud af Nordens Land, siger Herren; thi efter Himmelens fire Veir har jeg spredt eder, siger Herren.
11 Hør! Zion, undfly, du, som bor hos Babels Datter!
12 Thi saa siger Herren, Hærskarernes Gud: Efter Ære har han sendt mig til Hedningefolkene, som røvede eder; thi den, som rører ved eder, rører ved hans Øiesten;
13 thi se, jeg svinger min Haand over dem, og de skulle vorde et Rov for dem, som tjene dem; og I skulle kjende, at Herren Hærskarernes Gud, har sendt mig.
14 Fryd dig saare og glæd dig, du Zions Datter! Thi se, jeg kommer og bor i din Midte, siger Herren.
15 Og mange Hedningefolk skulle slutte sig til Herren paa den Dag og blive mit Folk; og jeg vil bo i din Midte, og du skal kjende, at Herren, Hærskarernes Gud, har sendt mig til dig.
16 Og Herren skal tage Juda til Ele som sin Del paa den hellige Jordbund; og han skal endnu udvælge Jerusalem.
