Hopp til innhold

Side:Bibelen (1891).djvu/925

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

til og sværge herren Troskab og tillige sværge ved sin Konge[1],
6 og dem, som ere vegne bort fra Herren, og som ikke have søgt Herren og ikke spurgt efter ham.
7 Stille for den Herre Herre! Thi Herrens Dag er nær; thi Herren har beredt en OFferslagtning, helliget sine Indbudne.
8 Og det skal ske paa Herrens Offerslagtnings Dag, da vil jeg hjemsøge Fyrsterne og Kongens Sønner og Alle, som klæde sig i udenlandske Klæder.
9 Og jeg vil paa den Dag hjemsøge hver den, som springer over Dørtærskelen, dem, som fylde sin Herres Hus med Vold og Svig.
10 Og det skal ske paa den Dag, siger Herren, da skal der lyde Skrig fra Fiskeporten og Hyl fra Stadens anden Del og stort Brag fra Høiene.
11 Hyler, I, som bo i Morteren[2]! Thi hele Kananiter-Folket[3] er udslettet; alle de, som var belæssede med Sølv, ere udryddede.
12 Og det skal ske paa den samme Tid, da vil jeg ransage Jerusalem med Lygter, og jeg vil hjemsøge de Folk, som ligge paa sin Bærme, som sige i sit Hjerte: Herren gjør hverken Godt eller Ondt.
13 Og deres Gods skal vorde til Rov, og deres Huse til Ødelæggelse, og de skulle bygge Huse, men ikke bo i dem, og plante Vingaarde, men ikke drikke deres Vin.
14 Nær er Herrens Dag, den store; den er nær og haster saare. Hør! Herrens Dag! Bittelrig skriger da den Vældige.
15 En Vredens Dag er den Dag, en Nøds Trængsels Dag, en Omstyrtelses og Ødelæggelses Dag, en Mørkes og Dunkelheds Dag, en Skyers og Mulms Dag,
16 en Basunklangs og Hærskrigs Dag over de faste Stæder og over de høie Murtinder.
17 Og jeg vil ængste Menneskene, og de skulle gaa som Blinde, thi mod Herren have de syndet; og deres Blod skal udøses som Støv, og deres Kjød som Møg.
18 Hverken deres Sølv eller deres Guld skal kunne redde dem paa Herrens Vredes Dag, men ved hans Nidkjærligheds Ild skal hele Jorden blive fortæret; thi han vil gjøre Ende paa, ja pludselig gjøre Ende paa alle dem, der bo paa den.

2. KAPITEL.

Profeten formaner Folket til at omvende sig, førend Straffens Dag kommer, og navnlig de Fromme til at søge Herren og stræbe efter Retfærdighed og Sagtmodighed for at blive frelste paa den, 1-3, og begrunder saa denne Formaning med den Forkyndelse, at Filisterne, Moabiterne og Ammoniterne skulle blive udryddede, alle Jordens Guder tilintetgjorte og alle Hedningernes Lande omvendte til Herren, som vil dømme de store Verdensmagter i Syd og Nord, Ætioperne og Assyrerne; det stolte og prægtige Ninive skal blive fuldstændig ødelagt, 4-15.

 

S
AMLER eder og gaar i eder selv, du Folk, som ikke blegner,
2 førend Beslutningen føder (som Avner farer Dagen frem), førend Herrens brændende Vrede kommer over eder, førend Herrens Vredes Dag kommer over eder!
3 Søger Herren, alle I Sagtmodige i Landet, som holde hans Lov! Søger Retfærdighed, søger Sagtmodighed! Kanske I vorde skjulte paa Herrens Vredes Dag.
4 Thi Gasa skal blive forladt, og Askalon til en Ørk; Asdod skal man udjage om Middagen, og Ekron skal oprykkes med Rod.
5 Ve dem, som bo i Strøget ved Havet, Kreterfolket! Herrens Ord er over eder, Kana’an, Filisternes Land, og jeg vil ødelægge dig, saa Ingen skal bo der.
6 Og Strøget ved Havet skal blive til Græsgange med Hyrdehuler og med Kvæghegn.
7 Og det skal blive et Strøg for dem, der blive tilovers af Judas Hus; paa det skulle de græsse, i Askalons Huse skulle de hvile om Aftenen. Thi Herren, deres Gdu, skal besøge dem og gjøre Ende paa deres Fangenskab.
8 Jeg har hørt Moags Forhaanelse og Ammons Børns Smædeord, hvormed de haanede mit Folk, og de

  1. Jer. 49,1.
  2. en dybtliggende Del af Jerusalen.
  3. Kræmmerfolket; Hos. 12, 6.