saa Dørtærsklerne skjælve, og knus dem ned over deres alles Hoved, og den sidste Levning af dem vil jeg ihjelslaa med Sverd; ikke skal nogen Flygtende af dem fly, og ikke nogen Undsluppen af dem undkomme.
2 Bryde de ind i Dødsriget, saa skal min Haand hente dem derfra, og fare de op til Himmelen, skal jeg styrte dem ned derfra,
3 og skjule de sig paa Karmels Top, skal jeg oplede dem og hente dem derfra, og gjemme de sig for mine Øine paa Havets Bund, skal jeg derfra opbyde Slangen, og den skal bide dem,
4 og vandre de i Fangenskab for sine Fienders Aasyn, skal jeg derfra opbyde Sverdet, og det skal slaa dem ihjel; jeg skal rette mit Øie paa dem til det Onde og ikke til det Gode.
5 Og den Herre Herre, Hærskarernes Gud, er den, som rører ved Jorden, og den smelter, og Alle, som bo paa den, sørge, og hele Jorden stiger som Strømmen og synker som Ægyptens Strøm, —
6 han er den, som har bygget sine høie Sale i Himmelen og grundfæstet sin Hvælving over Jorden, — han er den, som kalder paa Havets Vande og øser dem ud over Jorden; Herren er hans Navn.
7 Mon I ikke ere mig som Ætiopernes Børn, o Israels Børn? siger Herren; har jeg ikke ført Israel op fra Ægyptens Land og Filisterne fra Kaftor og Syrerne fra Kir?
8 Se, den Herre Herres Øine ere mod det syndige Rige, og jeg vil udslette det af Jorden; kun vil jeg ikke aldeles udslette Jakobs Hus, siger Herren.
9 Thi se, jeg byder og lader ryste Israels Hus blandt alle Folkeslag, ligesom man ryster med et Sold, og der falder intet Korn til Jorden.
10 Ved Sverd skulle de dø, alle Syndere blandt mit Folk, de, som sige: Ulykken skal ikke naa os eller indhente os.
11 Paa den Dag vil jeg opreise Davids faldne Hytte, og jeg vil tilmure dens Revner og opreise, hvad der er nedbrudt af den, og bygge den som i fordums Dage,
12 forat de skulle tage i Eie, hvad der bliver tilovers af Edom, og alle de Hedningefolk, som vorde kaldte med mit Navn, siger Herren, som gjør dette.
13 Se, Dage komme, siger Herren, da Plogmanden skal naa Høstmanden, og den, som træder Vindruer, naa den, som udkaster Sæden, og Bjergene skulle dryppe af Most, og alle Høiene flyde.
14 Og jeg vil gjøre Ende paa mit Folk Israels Fongenskab, og de skulle opbygge ødelagte Stæder og bo der og plante Vingaarde og drikke deres Vin og opdyrke Haver og æde deres Frugt.
15 Og jeg vil plante dem i deres Land, og de skulle ikke mere oprykkes af sit Land, som jeg har givet dem, siger Herren, din Gud.
Profeten Obadias forkynder, at Herren har besluttet ved fiendtlige Folk at ødelægge Edomiterne, som, trodsende paa sine faste Boliger, anse sig for uovervindelige, og skildrer saa, hvorledes de, rent udplyndrede af Fienderne og forladte og forraadte af sine Venner og Forbundsfæller, raadløse og modløse gaa under, 1-9. Aarsagen til denne deres Skjæbne er deres hadefulde og grusomme Færd mod deres jødiske Brødre paa disses store Ulykkesdag. For deres Færds Skyld skulle de paa Herrens nærforestaaende Dommedag over alle mod Israel fiendtlige Folk tilligemed disse blive aldeles tilintetgjorte, 10-18. Af Israel derimod skal en Levning blive tilovers, og den skal aldrig mere blive angreben, faa sit Land tilbage, tilintetgjøre Edomiterne og udvide sine Grænser til alle Kanter; endnu andre af Folkets bortførte og adspredte Børn skulle komme tilbage til sit Hjem; Frelsere fra Zion skulle dømme Edom, og Riget tilhøre Herren, en Spaadom, som er bleven opfyldt i Messias, 17-21.
