Joel forkynder, at uhyre, Alt fortærende Græshoppesværme, et Billede paa Alt ødelæggende Fiender, skulle komme og føre en hidtil uhørt Ødelæggelse over Landet, 1-7. Han opfordrer Folket til at sørge og hyle derover, 8-12, og i Faste og Bod vende sig til Herren, 13-18. Han anraaber selv Herren om Frelse fra Ødelæggelsen, 19.20.
HERRENS Ord, som kom til Joel, Petuels Søn:
2 Hører dette, I Gamle! Giver Agt, alle Landets Indbyggere! Er Saadant skeet i eders Dage eller i eders Fædres Dage?
3 Derom skulle I fortælle eders Børn, og eders Børn sine Børn, og deres Børn en anden Slægt.
4 Hvad Gnaveren* har levnet, har Vrimleren* ædt, og hvad Vrimleren har levnet, har Slikkeren* ædt, og hvad Slikkeren har levnet, har Skaveren* ædt. *Forskjellige Navne paa Græshopper.
5 Vaagner op, I Drukne, og græder, og hyler, alle i Vindrikkere, over Mosten! Thi den er reven bort fra eders Mund.
6 Thi et Folk er draget op over mit Land, stærkt og utalligt; dets Tænder ere en Løves Tænder, og en Løvindes Kindtænder har det.
7 Det har gjort min Vinstok ganske øde og har knækket mit Figentræ; det har gjort det aldeles bart og har fældet det; dens Ranker ere blevne hvide.
8 Hyl som en Jomfru, der har omgjordet sig med Sæk for sin Ungdoms Brudgom!
9 Madoffer og Drikoffer er revet bort fra Herrens Hus; Presterne, Herrens Tjenere, sørge.
10 Marken er ødelagt, Jorden sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten er borttørret, Oljen er indsvunden.
11 Agerdyrkerne ere beskjæmmede, Vingaarsmændene hyle over Hvede og over Byg; thi Markens Høst er gaaet tabt.
12 Vinstokken er borttørret, og Figentræet er henvisnet; Granattræet, ogsaa Palmen og Æbletræet, alle Markens Træer ere fortørrede; ja, Fryd er svunden bort fra Menneskenes Børn.
13 Omgjorder eder[1] og klager, I Prester! Hyler, I Altertjenere! Kommer, tilbringer Natten i Sæk, I min Guds Tjenere! Thi Madoffer og Drikoffer er unddraget eders Guds Hus.
14 Helliger en Faste, udraaber en
- ↑ med Sæk.