12 Gud er en retfærdig Dommer og en Gud, som vredes hver Dag.
13 Dersom han[1] ikke vender om, saa hvæsser han[2] sit Sverd, spænder sin Bus og gjør den færdig
14 og lægger dødbringende Vaaben tilrette imod ham; sine Pile gjør han brændende.
15 Se, han[3] er i Færd med at føde Misgjerning; han er svanger med Ulykke og føder Skuffelse.
16 En Grav har han gravet og hulet den ud; men han falder i den Grav, han arbeidede paa.
17 Den Ulykke, han pønsede paa, falder tilbage paa hans Hoved, og over hans egen Isse kommer den Vold, han havde isinde.
18 Jeg vil prise Herren efter hans Retfærdighed og lovsynge Herrens, den Høiestes, Navn.
David priser Herre, fordi han, som saaledes har aabenbaret sin Herlighed paa Himmelen, at endog de smaa Børn prise den, har givet Mennesket en Værdighed og Magt, som ligner den guddommelige, idet han har gjort det til Herre over alle sine Skabninger paa Jorden, 2-10.
Da Mennesket først i Christus har gjenvundet sin oprindelige, men ved Syndefaldet tabte Herlighed, saa har den Hellig-Aand ved at skildre denne tillige skildret Christi Herlighed (1 Kor. 15, 27. Hebr. 2, 6-9).
1 Til Sangmesteren, efter Gittit[4]; en Psalme af David.
ERRE; vor Herre, hvor herligt er dit Navn over al Jorden, du, som har udbredt din Pragt over Himmelen!
3 Af smaa Børns og Diendes Mund har du grundfæstet en Magt for dine Modstanderes Skyld, for at bringe Fienden og den Hevngjerrige til Taushed.
4 Naar jeg ser din Himmel, dine FIngres Gjerning, Maanen og Stjernerne, som du har beredt,
5 hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, og et Menneskebarn, at du besøger ham!
6 Og du gjorde ham lidet ringere end Gud, og med Ære og Herlighed konede du ham.
7 Du gjorde ham til Hersker over dine Fiænders Gjerninger, Alt lagde du under hans Fødder,
8 Faar og Okser, alle tilhobe, ja ogsaa Markens Dyr,
9 Himmelens Fugle og Havets Fiske, hvad der drager hen ad Havenes Stier.
10 Herre, vor Herre, hvor herligt er dit Navn over al Jorden!
David priser Herren, fordi han har frelst ham fra hans ugudelige Fiender og tilintetgjort dem, 2-7, og derved vist sig som den retfærdige Dommer og de Fortryktes Hjælper i Nøden, 8-13. Ha beder ham fremdeles naadig hjælpe ham mod dem, som hade ham, 14. 15, udtaler sin Forvisning om, at deres onde Raad mod ham ville bringe dem selv Undergang, 16-19, og opfordrer Herren til at lade Straffen komme over dem, 20. 21.
1 Til Sangmesteren efter Mus labben[5]; en Psalme af David.
Eg vil prise Herren af hele mit Hjerte, jeg vil fortælle alle dine Undergjerningen.
3 Jeg vil glæde og fryde mig i dig, jeg vil lovsynge dit Navn, du Høieste,
4 fordi mine Fiender vige tilbage, falde og omkomme for dit Aasyn.
5 This du har skaffet mig Ret og Dom, du har sat dig paa Tronen som retfærdig Dommer.
6 Du har skjeldt paa Hedningerne, tilintetgjort den Ugudelige; deres Navn har du udslettet evindelig og altid.
7 Fiendernes Boliger ere helt ødelagte for al Tid, og Stæderne har du omstyrtet, deres Ihukommelse er tilintetgjort.
8 Og Herren troner til evig Tid, han har reist sin Trone til Dom,
9 og han dømmer Jorderige med Retfærdighed, han afsiger Dom over Folkene med Retvished.
10 Og Herren er en Borg for den Fortrykte, en Borg i Nødens Tider.
11 Og de, som kjende dit Navn, stole paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
12 Lovsynger Herren, som bor
