Den Gudfrygtiges Lyksalighed, 1-3, de Ugudeliges ulyksalige Tilstand og Ende, 4-6.
SALIG er den Mand, som ikke vandrer i Ugudeliges Raad og ikke staar paa Synderes Vei og ikke sidder i Spotteres Sæde,
2 men har sin Lyst i Herrens Lov og grunder paa hans Lov Dag og Nat.
3 Han skal være lig et Træ, plantet ved Vandbække, som giver sin Frugt i sin Tid, og hvis Blade ikke visne, og til Alt, hvad han gjør, skal han have Lykke.
4 Ikke saa de Ugudelige, men de ere som Avner, dem Viden henveirer.
5 Derfor skulle Ugudelige ikke blive staaende i Dommen, og Syndere ikke i de Retfærdiges Menighed.
6 Thi Herren kjender de Retfærdiges Vei, men de Ugudeliges Vei gaar tilgrunde.
Jordens Folk og Konger gjøre forgjæves Oprør imod Herrens Salvede (Messias, Christus), 1-3. Herren ler ad dem og foreholder dem i Vrede, at han selv har indsat ham til Konge, 4-6. Den Salvede forkynder, at Herren har gjort ham til sin Søn og givet ham al Magt over Jorden, 7-9. Oprørerne formanes derfor til at underkaste sig ham, 10-12.
HVORFOR larme Hedningerne og pønse Folkene paa det, som faafængt er?
2 Jordens Konger reise sig, og Fyrsterne raadslaa sammen mod Herren og mod hans Salvede:
3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb af os!
4 Han, som troner i Himmelen, ler, Herren spotter dem.
5 Saa taler han til dem i sin Vrede, og i sin Harme forfærder han dem:
6 Og jeg har dog indsat min Konge paa Zion, mit hellige Bjerg!
7 Jeg vil kundgjøre, hvad fastsat er: Herren sagde til mig: Du er min Søn, jeg har født sig idag.
8 Begjær af mig! Saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv og Jordens Ender til Eie.
9 Du skal knuse dem med Jernspir; som en Pottemagers Kar skal du sønderslaa dem.
10 Og nu, I Konger, handler viselig! Lader eder advare, I Jordens Dommere!
11 Tjener Herren med Frygt og jubler med Bæven!
12 Kysser[1] Sønnen, forat han ikke skal vredes og I gaa tilgrunde paa
- ↑ d. e. hylder; 1 Sam. 10, 1.
