Side:Bibelen (1891).djvu/35

Døtre prise mig lyksalig. Og hun kaldte hans Navn Aser^[1].
¹⁴ Og Ruben gik i Hvedehøstens Tid og fandt Alruner^[2] paa Marken og bragte dem til Lea, sin Moder; da sagde Rachel til Lea: Giv mig af din Søns Alrunder!
¹⁵ Og hun sagde til hend: Er det en ringe Ting, at du har taget min Mand, siden du nu ogsaa vil tage min Søns Alruner? Og Rachel sagde: Saa lad ham da ligge hos dig inat for din Søns Alruner!
¹⁶ Da Jakob kom fra Marken om Aftenen, gik Lea ham imøde og sagde: Til mig skal du gaa ind, thi jeg har tinget dig for min Søns Alruner. Og han laa hos hende den Nat.
¹⁷ Og Gud hørte Lea, og hun blev frugtsommelig og fødte Jakob en femte Søn.
¹⁸ Da sagde Lea: Gud har givet mig min Løn, fordi jeg gav min Mand min Trælkvinde. Og hun kaldte hans Navn Isaskar^[3].
¹⁹ Og Lea blev atter frugtsommelig og fødte Jakob en sjette Søn.
²⁰ Og Lea sagde: Gud har givet mig en god Gave; nu skal min Mand bo hos mig, thi jeg har født ham seks Sønner. Og hun kaldte hans Navn Sebulon^[4].
²¹ Og siden fødte hun en Datter og kaldte hendes Navn Dina.
²² Og Gud kom Rachel i Hu, og Gud hørte hende og aabnede hendes Modersliv.
²³ Og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn og sagde: Gud har borttaget min Forsmædelse.
²⁴ Og hun kaldte hans Navn Josef^[5] og sagde: Herren give mig endnu en anden Søn!
²⁵ Og det skede, da Rachel havde født Josef, da sagde Jakob til Laban: Lad mig fare, forat jeg kan drage til mit Sted og til mit Land!
²⁶ Giv mig mine Hustruer og mine Børn, for hvilke jeg har tjent dig, og jeg vil drage bort; thi du ved, hvorledes jeg har tjent dig.
²⁷ Da sagde Laban til ham: Maatte jeg dog have fundet Naade for dine Øine! Jeg er bleven varslet om, at Herren har velsignet mig for din Skyld.
²⁸ Og han sagde: Bestem din Løn for mig, og jeg vil give dig den.
²⁹ Og han sagde til ham: Du ved selv, hvorledes jeg har tjent dig, og hvad dit Kvæg er blevet til hos mig.
³⁰ Thi det, du havde, før jeg kom, var lidet, men nu har det bredt sig ud til en Mængde, og Herren har velsignet dig, hvor jeg satte min Fod. Og nu, naar skal ogsaa jeg gjøre Noget for mit eget Hus?
³¹ Og han sagde: Hvad skal jeg give dig? Og Jakob sagde: Du skal give mig Noget; dersom du vil gjøre mig, hvad jeg nu siger, saa vil jeg fremdeles røgte dit Kvæg og vogte det:
³² Jeg vil idag gaa igjennem hele din Hjord og skille derfra hvert flekket og spraglet Stykke og hvert sort Stykke blandt Faarene og det Spraglede og Flekkede blandt Gjederne; og det skal være min Løn.
³³ Og min Refærdighed skal vidne for mig i Fremtiden, naar du kommer og ser paa min Løn. Alt, hvad der ikke er flekket og spraglet blandt Gjederne og sort blandt Faarene, det skal agtes for stjaalet hos mig.
³⁴ Da sagde Laban: Vel, lad det være, som du har sagt!
³⁵ Og han fraskilte samme Dag de stribede og spraglede Gjedebukke og alle flekkede og spraglede Gjeder, alt det, som havde noget Hvidt paa sig, og alt Sort blandt Faarene; og han overgav det i sine Sønners Hænder,
³⁶ og han gjorde et Mellemrum af tre Dages Reise mellem sig og Jakob. Og Jakob vogtede Labans øvrige Smaakvæg.
³⁷ Da tog Jakob sig friske Kjeppe af Poppel-, Hassel og Lænnetræ og skavede hvide Striber paa dem, saa det Hvide paa Kjeppene blev bart.
³⁸ Og han lagde Kjeppene, som han havde skavet, i Renderne, i Vandtrugene, hvor Smaakvæget kom for at drikke, lige for Smaakvæget; og de parrede sig, naar de kom for at drikke.
³⁹ Saa parrede da Smæækvæget sig ved Kjeppene, og Smaakvæget fødte Stribede, Flekkede og Spraglede.
⁴⁰ Og Jakob fraskilte Faarene og stillede Smaakvæget med Ansigtet imod det Stribede og alt det Sorte blandt Labans Smaakvæg; og han gjorde sig særskilte Hjorde og satte dem ikke sammen med Labans Smaakvæg.
⁴¹ Og hver Gang, det stærke Smaa-

1. Lyksalig.
2. d. e. et Slags Plante.
3. han bringer Løn.
4. den Boende.
5. han borttager, og han lægger til.