Side:Bibelen (1891).djvu/31

Søn: Se, jeg hørte din Fader tale til Esau, din Broder, og sige:
⁷ Bring mig noget Vildt og tillav mig en velsmagende Ret, saa jeg kan æde; og jeg vil velsigne dig for Herrens Ansigt, førend jeg dør.
⁸ Og nu, min Søn, lyd min Røst i det, jeg befaler dig:
⁹ Gaa til Smaakvæget og hent mig derfra to gode Gjedekid, og jeg vil lave dem til en velsmagende Ret for din Fader, saadan som han finder Behag i.
¹⁰ Og du skal bringe den til din Fader, og han skal æde, forat han kan velsigne dig førend han dør.
¹¹ Da sagde Jakob til Rebekka, sin Moder: Se, Esau, min Broder, er en laadden Mand, og jeg er en glat Mand.
¹² Kanske min Fader vil føle paa mig, og jeg vilde da være i hans Øine som En, der drev Spot med ham, og jeg vilde føre Forbandelse over mig og ikke Velsignelse.
¹³ Da sagde hans Moder til ham: Din Forbandelse komme over mig, min Søn! Lyd kun min Røst, og gaa og hent mig dem!
¹⁴ Da gik han og hentede dem og bragte dem til sin Moder, og hans Moder tillavede en velsmagende Ret, saadan som hans Fader fandt Behag i.
¹⁵ Og Rebekka tog Esaus, sin Ældste Søns, Høitidsklæder, som hun havde hos sig i Huset, og hun iførte Jakob, sin yngste Søn, dem.
¹⁶ Men Skinene af Gjedekiddene iførte hun ham om Hænderne og om hans glatte Hals.
¹⁷ Og hun gav den velsmagende Ret og Brødet, som hun havde lavet, i Jakobs, sin Søns, Haand.
¹⁸ Og han gik ind til sin Fader og sagde: Min Fader! Og han sagde: Se, her er jeg; hvo er du, in Søn?
¹⁹ Og Jakob sagde til sin Fader: Jeg er Esau, din Førstefødte; jeg har gjort, som du sagde til mig. Staa nu op, sæt dig og æd af mit Vildt, forat din Sjæl kan velsigne mig!
²⁰ Da sagde Isak til sin Søn: Hvorledes har du da saa snart truffet paa det, min Søn? Og han sagde: Fordi Herren, din Gud, skikkede mig det imøde.
²¹ Og Isak sagde til Jakob: Kom nærmere, saa jeg kan føle paa dig, min Søn om du er min Søn Esau, eller ikk.
²² Og Jakob gik nærmere til Isak, sin Fader; og han følte paa ham og sagde: Røsten er Jakobs Røst, men Hænderne ere Esaus Hænder.
²³ Og han kjendte han ikke, fordi hans Hænder vare laadne som Esaus, hans Broders, Hænder; og han velsignede ham.
²⁴ Og han sagde: Er du min Søn Esau? Og han sagde: Ja, jeg er.
²⁵ Da sagde han: Bring mig det hid, saa jeg kan æde af min Søns Vildt, forat min Sjæl maa velsigne dig. Saa bragte han ham det, og han aad, og han bragte ham Vin, og han drak.
²⁶ Og Isak, hans Fader, sagde til ham: Kom dog nærmere og kys mig, min Søn!
²⁷ Og han gik nærmere og kyssede ham; og han lugtede Lugten af hans Klæder og velsignede ham. Og han sagde: Se, Lugten af min Søn er som Lugten af en Mark, som Herren har velsignet.
²⁸ Og Gud give dig af Himmelens Dug og af Jordens Fedme og Mangfoldighed af Korn og Most!
²⁹ Folk skulle tjene dig, og Folkefærd skulle falde dig tilfode; vær en Herre over dine Brødre, og din Moders Sønner skulle falde dig tilfode; hvo der forbander dig, være forbandet, og hvo der velsigner dig, være velsignet!
³⁰ Og det skede, da Isak havde sluttet sin Velsignelse over Jakob, og Jakob just var gaaet ud fra Isaks, sin Faders, Ansigt, da kom Esau, hans Broder, fra sin Jagt.
³¹ Og han tillavede ogsaa en velsmagende Ret og bragte den til sin Fader; og han sagde til sin Fader: Min Fader staa op og æde af sin Søns Vildt, forat din SJæl kan velsigne mig!
³² Og Isak, hans Fader, sagde til ham: Hvo er du? Og han sagde: Jeg er din Søn, din Førstefødte, Esau.
³³ Da blev Isak overmaade forfærdet, og han sagde: Hvo var da han, som fældede Vildt og bragte det til mig, saa jeg aad af Alt, før du kom, og velsignede ham? Han skal ogsaa være velsignet.
³⁴ Da Esau hørte sin Faders Ord, udbrød han i et saare stort og bittert Skrig, og han sagde til sin Fader: Velsign ogsaa mig, min Fader!