26 Men hans[1] Hustru saa sig om bag ham, og hun blev en Saltstøtte.
27 Og Abraham gik aarle om Morgenen til det Sted, hvor han havde staaet for Herrens Aasyn.
28 Og han saa hen over Sodoma og Gomorra og over hele Landet paa Sletten; og han saa, og se, Røgen steg op af Landet som Røgen af en Ovn.
29 Og det skede, da Gud ødelagde Stæderne paa Sletten, da kom Gud Abraham i Hu; og han ledede Lot midt ud af Ødelæggelsen, da han omstyrtede de Stæder, i hvilke Lot havde boet.
30 Og Log gik op fra Zoar og boede i Bjergegnen, og hans to Døtre med ham, thi han frygtede for at bo i Zoar; og han boede i en Hule, han og hans to Døtre.
31 Da sagde den førstefødte til den yngste: Vor Fader er gammel, og der er ingen Mand i Landet til at gaa ind til os efter al Jordens Vis.
32 Kom, lader os give vor Fader Vin at drikke og lægge os hos ham, forat vi kunne bringe Afkom tillive af vor Fader!
33 Saa gave de sin Fader Vin at drikke den samme Nat; og den førstefødte gik ind og lagde sig hos sin Fader, og han mærkede ikke, da hun lagde sig, eller da hun stod op.
34 Og den næste Dag sagde den førstefødte til den yngste: Se, inat laa jeg hos min Fader; lader os ogsaa i denne Nat give ham Vin at drikke, og gaa saa ind og læg dig hos ham, forat vi kunne bringe Afkom tillive af vor Fader!
35 Saa gave de ogsaa i denne Nat sin Fader Vin at drikke; og den yngste stod op og lagde sig hos ham, og han mærkede drikke, da hun lagde sig, eller da hun stod op.
36 Og Lots to Døtre bleve frugtsommelige ved sin Fader.
37 Og den førstefødte fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Moab; han er Fader til Moabiterne indtil denne Dag.
38 Ogsaa den yngste fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Ben-Ammi; han er Fader til Ammoniterne indtil denne Dag.
Abraham kommer til Gerar, hvis Fyrste, Abimelek, fratager ham Sara, men giver hende efter Guds Befaling tilbage med mange Gaver; Abraham beder for ham og hans Hus, 1-18.
OG Abraham drog derfra til Sydlandet, og han boede mellem Kades og Sur og opholdt sig som Fremmede i Gerar.
2 Og Abraham sagde om Sara, sin Hustru: Hun er min Søster. Da sendte Abimelek, Kongen af Gerar, Bud og tog Sara.
3 Men Gud kom til Abimelek i en Drøm om Natten og sagde til ham: Se, du skal dø for den Kvindes Skyld, som du hat taget; thi hun er en Mands Ægtehustru.
4 Men Abimelek havde ikke nærmet sig hende, og han sagde: Herre, vil du ogsaa slaa retfærdige Folk ihjel?
5 Har han ikke selv sagt til mig: Hun er min Søster? Og hun har ogsaa selv sagt: Han er min Broder. I mit Hjertes Uskyldighed og med rene Hænder har jeg gjort dette.
6 Og Gud sagde til ham i Drømmen: Ogsaa jeg ved, at du har gjort dette i dit Hjertes Uskyldighed, og jeg har ogsaa hindret dig fra at synde imod mig; derfor har jeg ikke tilstedet dig at røre ved hende.
7 Og nu, lad Manden faa sin Hustru tilbage! Thi han er en Profet, og han skal bede for dig, og du skal leve. Men dersom du ikke giver hende tilbage, da vid, at du visselig skal dø, du og Enhver, som hører dig til.
8 Da stod Abimelek aarle op om Morgenen, og han kaldte paa alle sine Tjenere og fortalte alt dette for deres Øren; og Mændene frygtede saare.
9 Og Abimelek kaldte paa Abraham og sagde til ham: Hvad har du gjort imod os! Og hvad har jeg syndet imod dig, at du har ført en stor Synd over mig og over mit Rige? Du har gjort Gjerninger imod mig, som ikke skulde gjøres.
10 Og Abimelek sagde fremdeles til Abraham: Hvad har du havt for Øie, at du gjorde dette?
11 Da sagde Abraham: Fordi jeg tænkte: Der er visselig ingen Gudsfrygt paa dette Sted, og de vilde slaa mig ihjel for min Hustrues Skyld.
12 Hun er ogsaa i Sandhed min Søster, min Faders Datter, kun ikke min Moders Datter; og hun blev min Hustru.
- ↑ Lots.
