6 Da skyndte Abraham sig til Teltet, til Sara, og sagde: Skynd dig, tag tre Maal fint Mel, ælt det og bag Kager!
7 Og Abraham løb til Kvæget og hentede en fin og god Kalv; og han gav den til Drengen, og denne skyndte sig at tilberede den.
8 Og han tog Fløde og sød Melk og Kalven, som han havde ladet tilberede, og satte det for dem; og han stod hos dem under Træet, og de aade.
9 Og de sagde til ham: Hvor er Sara, din Hustru? Og han sagde: Se, hun er i Teltet.
10 Og han[1] sagde: Jeg vil komme igjen til dig paa denne Tid næste Aar, og se, da skal Sara, din Hustru, have en Søn. Og Sara hørte det i Teltets Dør, thi den var bag ham.
11 Men Abraham og Sara vare gamle og alderstegne; det var ophørt at gaa Sara paa Kvinders Vis.
12 Og Sara lo ved sig selv og sagde: Skulde jeg, efterat jeg er bleven gammel, have Lyst, og min Herre er gammel!
13 Da sagde Herren til Abraham: Hvorfor ler Sara og siger: Skal jeg ogsaa virkelig føde nu, jeg er gammel?
14 Skulde nogen Ting være for underlig for Herren? Til den bestemte Tid vil jeg komme til dig igjen, paa denne Tid næste Aar, og da skal Sara have en Søn.
15 Og Sara negtede og sagde: Jeg lo ikke. Thi hun frygtede. Men han sagde: Jo, du lo.
16 Og Møndende stode op derfra og saa hen imod Sodoma; og Abraham gik med dem for at ledsage dem.
17 Da sagde Herren: Skulde jeg dølger for Abraham, hvad jeg vil gjøre?
18 Abraham skal jo vorde et stort og talrigt Folk, og alle Jordens Folk skulle velsignes i ham;
19 thi jeg kjendes ved ham[2], forat han skal byde sine Børn og sit Hus efter sig, at de skulle bevare Herrens Vei, saa de gjøre Retfærdighed og Ret, forat Herren kan lade det komme over Abraham, som han har lovet ham.
20 Og Herren sagde: Raabet over Sodoma og Gomorra, det er stort, og deres Synd, den er meget svar.
21 Jeg vil stige ned og se, om de have gjort aldeles efter det Raab over dem, som er kommet for mig, eller hvis ikke, sa vil jeg vide det.
22 Og Mændene vendte sig derfra og gik til Sodoma, men Abraham blev staaende for Herrens Aasyn.
23 Og Abraham nærmede sig og sagde: Vil du ogsaa bortrykke den Retfærdige med den Ugudelige?
24 Kanske der er femti Retfærdige i Staden; vil du ogsaa tilintegjøre og ikke bære over med Stedet for de femti Refærdiges Skyld, som kunde være derinde?
25 Det være langt fra dig at gjøre Saadant, at ihjelslaa den Retfærdige med den Ugudelige, saa det skulde gaa den Retfærdige ligesom den Ugudelige! Det være langt fra dig! Den, som dømmer hele Jorden, skulde han ikke gjøre Ret?
26 Da sagde Herren: Dersom jeg finder i Sodoma femti Retfærdige i Staden, da vil jeg bære over med hele Stedet for deres Skyld.
27 Og Abraham svered eog sagde: Se, jeg har dristet mig til at tale til Herren, endog jeg er Støv og Aske;
28 kanske der fattes fem i de femti Retfærdige, vil du da ødelægge hele Staden for de Fems Skyld? Og han sagde: Jeg vil ikke ødelægge den, dersom jeg finder fem og firti der.
29 Og han blev fremdeles ved at tale til ham og sagde: Kanske der findes firti. Og han sagde: Jeg vil ikke gjøre det for de Firti’s Skyld.
30 Og han sagde: Herren blive dog ikke vred, at jeg taler! Kanske der findes treti. Og han svarede: Jeg vil ikke gjøre det, dersom jeg finder treti der.
31 Da sagde han: Se, jeg har dristet mig til at tale til Herren; kanske der findes tyve. Og han svarede: Jeg vil ikke ødelægge den, for de Tyves Skyld.
32 Og han sagde: Herren blive dog ikke vred, at jeg taler bare denne Gang! Kanske der finde ti. Og han sagde: Jeg vil ikke ødelægge den, for de Ti’s Skyld.
33 Og Herren gik bort, da han havde talt ud med Abraham; og Abraham vendte tilbage til sit Sted.
De to Engle komme til Lot, som tager venlig imod dem, 1-3. Sodomiterne ville handle idle med dem, men slaaes med
