G jeg saa et andet Tegn i Himmelen, stort og underligt: Syv Engle, som havde de syv sidste Plager; thi med dem er Guds Vrede fuldkommet.
2 Og jeg saa ligesom er Glashav, blandet med Ild, og dem, som havde vundet Seier over Dyret og over dets Billede og over dets Mærke og over dets Navns Tal, staa ved Glashavet og holde Guds Harper.
3 Og de sang Moses’s, Guds Tjeners, Sang og Lammets Sang og sagde: Store og underlige ere dine Gjerninger, Herre, Gud, du Aømægtige! Retfærdige og sande ere dine Veie, du de Helliges Konge!
4 Hvo skulde ikke frygte dig, Herre, og ære dit Navn? Thi du er alene hellig; thi alle Folk skulle komme og tilbede for dit Aasyn, fordi dine Domme ere blevne aabenbare.
5 Og derefter saa jeg, og se, Vidnesbyrdets Tabernakels Tempel i Himmelen blev oplukket,
6 og de syv Kugle, som havde de syv Plager, kom ud af Templet, iførte et rent og skinnende Linklæde og ombundne under Brystet med Guldbælter.
7 Og et af de fire Dyr gav de syv Engle syv Guldskaaler, fyldte med Guds Vrede, hans, som lever i al Evighed.
8 Og Templet fyldtes med Røg af Guds Herliged og af hans Magt; og Ingen kunde gaa ind i Templet, førend de syv Engles syv Plager vare endte.
Den første Engel dgyder sin Skaal paa Jorden, 1. 2, den anden i Havet, 3, den tredje i Floderne, 4-7, den fjerde i Solen, 8.9, den femte pa Dyrets Trone, 10. 11, den sjette i Floden Eufrat, 12-16, den syvende i Luftem, 17-21.
G jeg hørte en høi Røst fra Templet, som sagde til de syv Engle: Gaar hen og udøser Guds Vredes Skaaler paa Jorden!
2 Og den første gik hen og udøste sin Skaal paa Jorden; og der blev en ond og fordærvelig Byld paa de Mennesker, som havde Dyrets mærke, og som tilbade dets Billede.
3 Og en anden Engel udøste sin Skaal i Havet; og der blev Blod som af en Død, og hver levende Sjæl i Havet døde.
4 Og den tredje Engel udøste sin Skaal i Floderne og Vandkilderne; og der blev Blod.
5 Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, Herre, du, som er, og som var, du Hellige, at du har dømt denne Dom.
6 Thi de have udøst Helliges og Profetes Blod, og Blod har du givet dem at drikke; thi de ere det værd.
7 Og jeg hørte en anden Engel fra Alteret sige: Ja, Herre, Gud, du Almægtige, dine Domme ere sande og retfærdige.
8 Og den fjerde Engel udøste sin Skaal i Solen; og den fik Magt til at brænde Menneskene med Ild.
9 Og Menneske brændte i stor Hede og bespottede Guds Navn, som har Magt over disse Plager, og de omvendte sig ikke til at give ham Ære.
10 Og den femte Engel udøste sin Skaal pa Dyrets Trone; og dets Rige blev formørket, og de tyggede sine Tunger af Pine,
{{vers|16|11} og de bespottede Himmelens Gud for sine Piner og for sine Bylder, og de omvendte sig ikke fra sine Gjerninger.
12 Og den sjette Engel udøste sin Skaal i den store Flod Eufrat; og dens Vand borttørredes, forat Veiens kulde beredes for Kongerne fra Østen.
13 Og jeg saa, at der af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Profets Mund udkom tre urene Aander, som lignede Padder.
14 Thi de ere Djævlenes Aander, som gjøre Tegn, og de gaa ud til Jordens, ja hele Jorderigets Konger for at samle dem til Krigen paa Guds, den Almægtiges, hun store Dag.
15 Se, jeg kommer som en Tyv. Salig er den, som vaager og bevarer sine Klæder, forat han ikke skal gaa nøgen, og de skulle se hans Skam.
16 Og han forsamlede dem til det
